Hårrejsende gennembrud i mystisk sag om gammelt lig

Trods 2000 år på bunden af en mose er det lykkedes Nationalmuseet at afsløre usædvanlige detaljer om den sidste periode af Haraldskærkvindens liv

Arkæologer troede først, at Haraldskærkvinden var den norske dronning Gunhild, men det blev hurtigt modbevist. (Foto: Nationalmuseet)
Arkæologer troede først, at Haraldskærkvinden var den norske dronning Gunhild, men det blev hurtigt modbevist. (Foto: Nationalmuseet)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Haraldskærkvinden blev fundet i 1835 af to grøftegravere. Og i otte år troede fagfolk, at man havde fundet liget af den norske enkedronning Gunhild, der blev lokket til Danmark med løfte om ægteskab af Harald Blåtand.

Men det blev pure modbevist, da arkæolog J.J.A. Worsaae fra Vejle kunne afsløre, at liget var langt ældre og derfor ganske uinteressant, når det gjaldt kongelige med blåt blod i årerne.

Siden har hun ligget og hygget sig på VejleMuseerne, men nu har en ny forskningsmetode kastet nyt lys over den sidste periode af det kvindelige moseligs liv.

Det fortæller Nationalmuseet i det videnskabelige tidsskrift Archaeo Science, revue d'archaéomètrie.

Og hold fast, for nu bliver det teknisk.

Som det første moselig nogensinde, er Haraldskærkvinden blevet undersøgt med den nyudviklede strontiumisotop-metode. Og den viser, at kvinden kort før sin død var ude på en længere rejse.

- Vi kan ikke placere stedet helt præcist, men mit bud er, at hun har været i Midttyskland, det nordvestlige Tjekkiet eller den vestlige del af Skotland, altså måske helt op til 1000 kilometer væk hjemmefra, siger seniorforsker, ph.d. cand. scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet.

Hår og tænder fortæller historie
Beviset for den antagelse er af ganske hårrejsende karakter.

Det er nemlig disse jordiske - og uldne - rester, Karin Margarita Frei har analyseret. Særligt hendes hår, der repræsenterer de sidste 50 måneder - godt fire år - af hendes liv, er interessant.

- Jeg kan se på håret tættest ved hovedbunden, at isotopværdierne de sidste fem måneder af hendes liv passer med værdierne for et sted med vulkanske bjergarter langt fra Danmark. Hun må så være vendt tilbage til Jylland meget kort tid før sin død, for værdierne i håret har ikke nået at ændre sig, siger Karin Margarita Frei.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er fundet spor i biologisk materiale på Haraldskærkvinden, der viser, at hun har været i disse områder i Europa. Hun har med andre ord været temmelig berejst for datidens kvinder. (Grafi: Nationalmuseet)
Der er fundet spor i biologisk materiale på Haraldskærkvinden, der viser, at hun har været i disse områder i Europa. Hun har med andre ord været temmelig berejst for datidens kvinder. (Grafi: Nationalmuseet)
 

Haraldskærkvinden er et af de bedst bevarede moselig, vi kender til. Trods hendes fremskredne alder på mere end 2000 år findes hendes 50 centimeter lange hår stadig, og det samme gør hendes hud, nogle tænder og en række beklædningsgenstande af uld.

Det var også Frei, der stod bag de banebrydende forskningsresultater om Egtvedpigen, der viste, at hun slet ikke var fra Danmark, men i stedet stammede fra et sted mange hundrede kilometer fra Egtved-egnen.

Det er samme nye analysemetode, der nu har bragt ny viden frem om Haraldskærkvinden, og skulle man fristes til at spekulere i, om der her er tale om endnu en udefrakommende, kan Karin Margarita Frei aflive den teori.

- Jeg har analyseret tandemaljen på en af Haraldskærkvindens fortænder, der fungerer som et slags arkiv over, hvad hun har spist og drukket i sin barndom i perioden fra hun var cirka tre til syv år gammel. Strontiumisotop-analyserne viser, at hun med stor sandsynlighed opholdt sig i Jylland i den periode, hvilket leder til en formodning om, at hun også kan være født der, siger hun og fortsætter:

- Derudover afslørede den ældste del af hendes hår, at hun fire år før sin død opholdt sig i Jylland. Derfor tror vi, at Haraldskærkvinden var en lokal kvinde, som foretog en lang rejste kort før sin død.

Artiklen fortsætter under billedet...

Haraldskærkvinden i sin montre på VejleMuseerne. (Foto: Nationalmuseet)
Haraldskærkvinden i sin montre på VejleMuseerne. (Foto: Nationalmuseet)
 

Kan være blevet ofret
Det er imidlertid stadig uklart, hvorfor Haraldskærkvinden endte sine dage i en mose i stedet for i mere tørre omgivelser. Ifølge ph.d. på Vejlemuseerne, Mads Ravn, kan hun meget vel være blevet ofret.

- Generelt synes det at have været et, måske keltisk inspireret fænomen, at man ofrede mennesker i århundrederne før Kristus. Moser er blevet opfattet som sådan et mellemled mellem vand og land, altså en indgangsport fra vores verden til den anden, åndernes verden, siger Mads Ravn.

Ofringer blev foretaget i håb om at få noget godt igen som for eksempel høj frugtbarhed eller en god høst, og ifølge Mads Ravn forekommer den samme ofringsskik også i Nordtyskland og helt over til England.

Artiklen fortsætter under billedet...

Arkæologer troede først, at Haraldskærkvinden var den norske dronning Gunhild, men det blev hurtigt modbevist. (Foto: Nationalmuseet)
Arkæologer troede først, at Haraldskærkvinden var den norske dronning Gunhild, men det blev hurtigt modbevist. (Foto: Nationalmuseet)
 

Mads Ravn hælder til, at hun besøgte Midttyskland eller Tjekkiet, som ligger i det keltiske kulturområde. Netop fra det keltiske område i Vest- og Centraleuropa hentede datidens nordboere både inspiration og værdifulde genstande, og Haraldskærkvinden bekræfter ham i, at man dengang var mere rejselystne end forskerne hidtil har antaget.

Analyser af strontiumisotoper løser ikke alle fortidens gåder for os, men det kan give os nogle svar, vi ikke har været i stand til at indhente i flere tusinde år, og derfor er der ifølge Karin Margarita Frei store perspektiver på længere sigt.

- Tidligere undersøgelser af huden fra et andet moselig kendt som Huldremosekvinden viste, at også hun havde været på en rejse kort før sin død. Sammenlagt med den nye viden om Haraldskærkvinden kan det måske være med til at give os svarene på, hvorfor disse mennesker blev lagt i moserne, og om det med at rejse for eksempel havde noget at gøre med et bestemt ritual, siger Frei.

Hun understreger, at der ikke kan drages nogen konklusioner, før flere moselig fra den periode er blevet undersøgt.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere