Haderslev Fjord flyder med døde fisk: Vandet er gråt og stinker

Fiskene i Haderslev Fjord ligger lige nu med bugen opad i vandet. Det tyder på, at der ikke er mere ilt i fjorden

Det vrimler med døde fisk i haderslev Fjord. På billedet ses flere døde havørreder. Foto: Privat
Det vrimler med døde fisk i haderslev Fjord. På billedet ses flere døde havørreder. Foto: Privat
Følg Samfund

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Søndag aften gik Erik Tveskov sin normale aftentur i nærheden af Haderslev Fjord.

På turen i aften mørket blev han mødt af en dårligt lugt fra fjorden. Han gik ned til vandet, hvor han kunne se, at noget var helt galt

- Først kom lugten, og derefter undrede jeg mig over, hvorfor der var så mange måger i luften. Da jeg kom ned til vandet, kunne jeg se en masse døde fisk, siger Erik Tveskov til Ekstra Bladet.

- Vandet er helt gråt og stinker, siger Erik Tveskov om vandet i Haderslev Fjord.

Artiklen forsætter under billedet...

På billedet ses haderslev Fjord i aftentimerne. Foto: Privat
På billedet ses haderslev Fjord i aftentimerne. Foto: Privat

Langs vandløbet ind til fjorden og ved bredden lå flere tusinde fisk døde.

- Der ligger mange døde havørreder dernede og inde i vandkanten masser af fladfisk. Jeg er meget forbavset over det kan ske, siger Erik Tveskov.

Artiklen forsætter under billedet...

Fladfisk, rejer og andre småfisk er døde i Haderslev Fjord. Foto: Privat
Fladfisk, rejer og andre småfisk er døde i Haderslev Fjord. Foto: Privat

- Mit bud er, at de er døde af iltmangel. Når man kigger på alle ørrederne ligger de med gællerne åbne, siger Erik Tveskov

En årsag til iltmanglen i Haderslev Fjord kan ifølge mag. scient. Bent Lauge Madsen, der er biolog og tidligere ansat ved Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøministeriet, skyldes kvælstof fra landbruget, der skyller ud gennem vandløbene til fjorden.

Erik Tveskov har nu taget kontakt til Haderslev Kommune og Styrelsen for Vand- og  naturforvaltning, og håber på, at noget lignende ikke vil ske igen.

 

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør jo større udvaskning af kvælstof og fosfor.

I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt.

Opstår der samtidig et såkaldt springlag, altså en lagdeling af vandsøjlen, hvor det lette varme vand med lav saltholdighed ved overfladen virker som et låg for det tunge kolde bundvand med høj saltholdighed, vanskeliggøres tilførslen af frisk ilt til bundvandet.

lltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.

Kilde: Styrelsen for Vand- og  Naturforvaltning

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.