Hæderligt sommervejr nu - 27 grader på vej

Fredag kan du hive bikinien og badebukserne frem, når op sommervejret rammer fredag

På årets Roskilde Festival var der ikke en finger at sætte på det danske sommervejr - ikke andet at det måske var lidt for varmt. Her kan du se en reportage fra festivalens badesø (foto/redigering: Lasse Brøndal)

Graderne springer i vejret fredag, hvor temperaturen når op på 25-27 grader i det meste af landet.

Fredag kommer der nemlig varm luft op fra Spanien, og du kan især se frem til høj sol, hvis du bor i den sydlige del af Danmark.

- Men der altså risiko for at der kommer byger rundt omkring, når vi når op på de grader, siger Steen Rasmussen, der dog kalder bygerne for kortvarige.

Også tordenvejr vil nå landet fredag, hvor Nordjylland vil blive hårdest ramt. Her kan der falde op til otte millimeter regn. I resten af landet ventes der at falde et par millimeter nedbør.

Den sydlige og østlige del af landet står i øjeblikket til at opleve det bedste vejr denne uge.

- Som det ser ud nu, er det kun lige en kortvarig sommerdag, vi får lov at opleve.

Ikke de store overraskelser
Det meste af ugen kan man forvente sol, skyer og lidt kortvarige regnbyger rundt omkring, og ifølge vagthavende meteorolog ved DMI Steen Rasmussen skal man ikke forvente de store overraskelser. Han kalder det for en hæderlig uge i den danske sommer.

Dagen i dag kan man se frem til temperaturer omkring 20 grader, hvor man her til morgen og i formiddagstimerne kan opleve regn i den østlige del af landet.

- Det er en hæderlig dag i dag. Men jeg er godt klar over, at hvis man vil have 25 grader og høj sol, så bliver man skuffet, siger Steen Rasmussen, der dog ikke mener, at man kan være helt kede af det.

- Det kunne være meget værre, fortæller han og henviser til i torsdags, hvor der var storm- og regnvejr.

35 kommentarer
Vis kommentarer