Annonce:
Annonce:

Hærværk på Den Lille Havfrue: - Det er edderbroderemig frækt!

Den Lille Havfrue blev torsdag udsat for hærværk - igen. Ekstra Bladet har spurgt en række danskere og turister, hvad de tænker om det

Hverken turister eller lokale havde meget til overs for torsdag morgens havfruehærværk

Annonce:
Følg Samfund

Et spektakulært syn mødte hundeluftere, løbere og turister, der torsdag morgen kastede blikket på Den Lille Havfrue på Langelinie.

På stenen, som havfruen hviler på, var der nemlig malet et russisk flag.

Synet skabte forargelse hos flere personer, som Ekstra Bladet mødte på stedet torsdag morgen.

Pensionisterne Bodil Kofod og Niels Christiansen var ude og lufte deres hund, da de så den røde, blå og hvide farve på stenen.

- I det hele taget synes jeg, hærværk på Den Lille Havfrue er dumt. Find på noget bedre. Og så det russiske flag. Det synes jeg er dybt provokerende, lød det fra Bodil Kofod.

- Det er edderbroderemig frækt. Det gør mig pissesur, tilføjede Niels Christiansen, der bar en nål med et dansk og ukrainsk flag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hærværket på Den Lille Havfrue fik stor opmærksomhed fra både danskere og turister torsdag morgen. Foto: Jonathan Damslund
Hærværket på Den Lille Havfrue fik stor opmærksomhed fra både danskere og turister torsdag morgen. Foto: Jonathan Damslund
 

Annonce:

Forargede turister
Den franske turist Yoann sad på stenene lige foran Den Lille Havfrue med blikket stift rettet mod hende, da Ekstra Bladet fangede ham.

- Jeg er overrasket. Jeg ankom til København i går, og jeg ville se havfruen i dag. Jeg blev overrasket, da jeg så det russiske flag. Hvorfor? Hvem har gjort det?  Det er trist, fortæller han.

Eric fra Holland var på et kort visit i København med sin venner, før de skulle videre til Oslo.

- Det er åndssvagt. Jeg forstår ikke, hvorfor de vil male det på den (Den Lille Havfrue, red.). Vi har lige opdaget det. Det er skuffende.

Omkring klokken 10 troppede to mænd op i vaders bevæbnet med en højtryksrenser, som spulede det russiske flag væk fra den populære statue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den Lille Havfrue blev torsdag morgen spulet ren igen. Foto: Jonathan Damslund
Den Lille Havfrue blev torsdag morgen spulet ren igen. Foto: Jonathan Damslund
 

Ikke første gang
Det er dog slet ikke første gang, at Den Lille Havfrue eller stenen, hun sidder på, er blevet udsat for hærværk.

Annonce:

Blandt andet er hun tidligere blevet overhældt med blå maling, ligesom der er blevet malet et nazistisk symbol på stenen.

Kort før klokken ni torsdag morgen oplyste Københavns Politi til Ekstra Bladet, at de havde haft en patrulje ude til statuen.

- Vi har været på stedet og optaget en hærværkssag. Samtidig har vi foretaget nogle undersøgelser på stedet og ledt efter brugbare spor i området, sagde vagtchef hos Københavns Politi Martin Kajberg.

FAKTA: Den Lille Havfrues strabadser gennem årene

Den Lille Havfrue er blevet overhældt med rød maling. Gennem årene har hun været udsat for meget.

Den ikoniske statue Den Lille Havfrue ved Langelinie i København har ifølge Københavns Politi været udsat for hærværk med rød maling.

Den lille dame, der fyldte 100 år i 2013, har i årenes løb måtte lægge krop til meget. Læs mere her:

  • I 1964 fik hun savet hovedet af. Kunstneren Jørgen Nash påstod at kende forbryderne, men nægtede at afsløre identiteten på dem. I sin erindringsbog påstod han selv at have smidt hovedet i Utterslev Mose. Men det blev aldrig fundet.
     
  • 20 år senere mistede havfruen den arm, hun støtter sig på. I 1984 blev den savet af. Kort tid efter fik hun den dog igen, da gerningsmændene meldte sig med armen.
     
  • I 1998 mistede havfruen hovedet igen. En nat blev det savet af med en nedstryger. Få dage efter fik hun det igen. Angiveligt kontaktede gerningsmændene en fotograf, der senere selv blev anklaget for at have skåret det af. Sigtelsen blev dog opgivet.
     
  • I 2003 kom havfruen igen alvorligt til skade. Ukendte gerningsmænd sprængte hende væk fra hendes vante plads på stenen ved Langelinie.
     
  • I løbet af årene er havfruen ikke kun blevet lemlæstet. Flere gange er hun blevet overhældt med maling, og hun har både haft nissehue, burka og det svenske og norske fodboldlandsholds trøjer på.
     
  • I 70'erne holdt hun et banner, hvor der stod: 'Ja, og så fik kvinderne ligeløn. Se - det var et rigtigt eventyr', og efter Ungdomshuset på Nørrebro var blevet ryddet i 2006, blev hun sprayet helt pink, mens der kom til at stå '69' på stenen.
     
  • I maj 2017 blev havfruens hoved og store dele af kroppen malet med rød maling. Foran statuen stod der med rød farve skrevet 'Danmark defend the whales of the Faroe Islands' (Danmark beskyt Færøernes hvaler).
     
  • Allerede i juni 2017 var den gal igen, da Den Lille Havfrue var blevet overhældt med blå maling. Foran hende stod der med hvid skrift skrevet 'Befri Abdulle'.
     
  • I juli 2020 blev stenen under den lille havfrue udsat for hærværk, da der med sparymaling var blevet skrevet 'racist fish' ('racistisk fisk, red.).
     
  • I marts 2022 blev et hagekors og et symbol for det russiske militær tegnet på stenen, som havfruen sidder på. Politiet udtalte i den forbindelse, at de betragtede det som politisk motiveret hærværk.
     
  • Den Lille Havfrue blev skabt af skulptøren Edvard Eriksen i 1913 og givet som gave til København af bryggeren Carl Jacobsen. I tidens løb er hun også blevet iført flere beklædningsgenstande - eksempelvis en burka og en ku klux klan-dragt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: