Hævder at han sov under samleje: Nu er han frikendt for voldtægt af 13-årig

Den 50-årige svenske mand har erkendt samleje med pigen - men nu har han fået en erstatning på 70.000 kroner

Her ved Svea Hovrätt i Stockholm blev den 50-årige mand frikendt for voldtægt af en 13-årige pige, fordi han sagde, at han sov under samlejet. (Foto: All Over Press)
Her ved Svea Hovrätt i Stockholm blev den 50-årige mand frikendt for voldtægt af en 13-årige pige, fordi han sagde, at han sov under samlejet. (Foto: All Over Press)

Nu er der faldet dom i en opsigtsvækkende sag i Sverige, hvor en 50-årig mand er blevet frikendt for voldtægt af en kun 13-årig pige, fordi han hævdede, at han sov under samlejet. Dommen faldt i Svea Hovrätt, der svarer til Højesteret i Danmark.

Det skriver flere svenske medier heriblandt SVT og Aftonbladet

Den angivelige voldtægt fandt sted i efteråret 2015, hvor den 13-årige pige boede hjemme hos manden og hans sambo. Da parret sov, havde den 13-årige pige haft sex med manden. Det ulovlige samleje blev opdaget, da den 13-årige pige blev gravid, og en efterfølgende DNA-test viste, at den 50-årige mand var far til fostret i pigens mave. Manden blev varetægtsfængslet i 2016.

I 2016 blev manden dømt til to et halvt års fængsel i Tingsrätten for voldtægt af et barn. Sagen blev imidlertid anket, og nu er han frikendt i Hovrätten. Her var man enige om, at manden og pigen havde haft vaginalt samleje. Hovrätten mente dog, at det var for svært at bevise, hvorvidt manden havde sovet eller ej. Den 13-årige pige har også forklaret, at manden sov. Og det blev afgørende for bedømmelsen af skyldsspørgsmålet.

Efter frifindelsen for voldtægt af den 13-årige pige har manden fået en erstatning på 70.000 kroner i forbindelse med de fire måneder, han sad fængslet.

Søvngænger-sex

At udføre en seksuel handling på en anden person kaldes 'søvngænger-sex' eller med et finere ord sexsomnia.

I 2016 udtrykte den svenske advokat og ekspert Emma Fällman i Aftonbladet, at det ikke er acceptabelt, at så mange mænd frikendes for voldtægter med henvisning til, at de har sovet under samlejet. I november 2016 præsenterede redaktionen Ekot på Sveriges Radio også en undersøgelse, hvor de havde gransket 18 voldtægter mellem 2010 og 2016, hvor sexsomnia var brugt som muligt forsvar. I ti af de her tilfælde blev de tiltalte gerningsmænd frikendt. I fem af sagerne, der udelukkende henviste til, at det ikke kunne udelukkes, at manden begik det seksuelle overgreb i søvne, blev mændene også frikendt.

Sexsomnia er en uhyre sjælden diagnose. Ifølge Ekot i Sverige Radio er der på verdensplan kun 53 sager med sexsomnia fra år 2000 til år 2009, der er studeret medicinsk og publiceret i forskningsrapporter.

Men alligevel er  fænomenet blevet mere kendt i de svenske retssale gennem de seneste år. For 10-12 år siden så man aldrig den slags sager i retsvæsenet.

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere