Hævnens time: Her bliver mand hængt ud for gramseri

En indisk kvinde reagerede, da en mand tog på hende under en flyrejse. Det gjorde hun ved at lave en scene og optage det på video

Brutale voldtægter, hængninger og gramseri.

Se også: Dansker gruppevoldtaget i Indien: Nu skal hun tilbage og hjælpe politiet

Se også: Otte kvinder er døde efter massesterilisering i Indien

Det er ikke bestemt ikke nemt at være kvinde i Indien. En ny video, som netop er blevet lagt på YouTube, viser endnu en episode, hvor en kvinde må gå til yderligheder efter at være blevet raget på af en tilfældig mand under en flyrejse til Bhubaneswar i det nordøstlige Indien med flyselskabet IndiGo.

Se også: TV: Voldtægtsoffer tager hævn over sin gerningsmand

Det er YouTube-brugeren Shreyas Rao, der har lagt videoen på YouTube den 31. januar, og siden er den blevet set over 300.000 gange.

Ifølge kvindens udsagn puttede manden sine fingre ind i et hul, der var i flysædet, for at rage på hende.

På sin profil citerer Shreyas Rao kvinden:

'Jeg var i et stykke tid for chokeret til at reagere. Men da flyet begyndte at lande, stillede jeg mig op. Jeg så, at hans hånd var ved at røre ved mig!! Jeg lavede en scene og ydmygede ham foran hele flyet. Han troede, at jeg ville holde min mund, ligesom andre kvinder normalt gør, og han troede, at han kunne slippe af sted med det. Jeg tog billeder og optog ham på video og skreg så højt, at hele flyet kom hen for at se nærmere på ham! Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at ydmyge ham så meget som muligt, da jeg ved, at myndighederne intet gør', lyder det blandt andet ifølge beskrivelsen på YouTube.

I videoen ses det også tydeligt, at kvinden laver en scene: Hun råber op, mens manden skjuler sit ansigt og beder om tilgivelse.

- Du beder mig om tilgivelse. Hvorfor? Fordi jeg er en kvinde? Og så har du ret til at rage på mig til hver en tid?, lyder det blandt andet fra kvinden.

Det er ikke første gang, at indiske kvinder reagerer på seksuelle krænkelser i det offentlige rum. I december sidste år gik en video af to indiske søstre, der banker tre mænd, som havde forulempet dem i en overfyldt bus, viralt.

Samfund - 26. jul. 2014 - kl. 11:31 TV: Mand forbløder - se om han får hjælp

De to søstre, Arti og Pooja Kumar - også kendt som 'Rohtak-søstrene' - fra landbrugsområdet Rohtak i delstaten Haryana, var på det tidspunkt var 22 og 19 år. De blev hyldet med ros på de sociale medier og fik tilsendt penge, efter videoklippet blev lagt på nettet.


Her kan du se videoen med 'Rohtak-søstrene', som blev et viralt hit verden over i december 2014

Se den nyeste video foroven.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere