Annonce:
Annonce:

Hallo, er kongen o.k.?

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Kong Henrik har sans for det gode liv som her i Thailand for nogle år siden. Vi håber, han nyder sit otium. Foto: Ekstra Bladet
Kong Henrik har sans for det gode liv som her i Thailand for nogle år siden. Vi håber, han nyder sit otium. Foto: Ekstra Bladet
Annonce:
Følg Samfund

Kongehuset har en nydelig hjemmeside, men de trænger til en hånd med redigeringen.

Der er ikke meget swung i overskrifter som ’Åbning af Dyrehavsbakken’, ’Signering på rude’ og ’Statsbesøg fra Belgien – dag 2’.

Hvis jeg var redaktør på kongehuset.dk, ville jeg gå efter denne overskrift: ’Derfor blev prins Henrik væk fra belgisk besøg’.

Den ville give mange klik, for lige nu er hele Danmark overladt til spekulationer om, hvorfor Kong Henrik (som vi kalder ham her på Ekstra Bladet) ikke var til stede ved statsbesøget i denne uge.

Det ville være rendyrket ’news you can use’ for befolkningen, hvis vi fik den sande historie om, hvorfor Kong Henrik først meldes at glæde sig til at deltage i festlighederne og siden bliver væk. Bortrejst, som det hed.

Annonce:

Da kongehusets pressechef, Lene Balleby, for nylig fyldte 60, lød overskriften på fødselsdags-portrættet: 'Hun åbnede kongehuset for offentligheden’.

Det synes jeg godt nok er noget af en stramning. Der er ikke megen åbenhed over at klappe i som en østers om kongens ve og vel.

Vi vil da vide, om han er helt okay, eller om der er noget galt.

Selv om vi ikke er royale på Ekstra Bladet, har vi ligesom mange andre danskere en svaghed for ham og hans kamp for at blive ligestillet.

Derfor har vi for længst besluttet at titulere ham Kong Henrik.

Som min kollega Poul Madsen skrev i den forbindelse, er Kong Henrik med sin evne til at dukke op på Christiania og drikke en bajer gået fra at være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

Balleby og co. kan således ikke være i tvivl om interessen, men alligevel lægges der et røgslør hen over en institution, som er vores alle sammens.

Det giver ikke mening.

På Ekstra Bladet håber vi, at Kong Henrik har det godt, og at han nyder sit otium.

Måske har han endda sit eget lille oprør mod den stive royale etikette kørende.

Indtil videre kan vi kun gætte, men vi lægger gerne spalter til, hvis Hans Kongelige Højhed skulle få lyst til at tale ud.

Jeg garanterer, at vores overskrifter er bedre end dem på kongehuset.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: