Halloween-børn skræmmer hunde: Nu får de 'mirakel-kur'

Hunde skræmmes af høje lyde, men det skal 'godbid' ændre på. Dyrlæge advarer dog mod at købe den

Hør hvorfor hele Jessicas familie giver deres hunde cannabis. Video: KameraOne.

Har du erfaringer med brug af cannabis (CBD) til hunde, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Halloween er lige om hjørnet, og det er en svær tid for hunde - særligt i USA, hvor 'trick and treaters' - såkaldte raslere - banker på folks døre med jævne mellemrum.

De høje lyde skræmmer nemlig hundene fra vid og sans, og blandt andet derfor er flere dyreforretninger i Guds eget land begyndt at sælge cannabis-godbidder og CBD-olie til menneskets bedste ven.

Brett Hartman giver sin hund, Brutus, cannabis to gange om dagen. Foto: Ritzau Scanpix
Brett Hartman giver sin hund, Brutus, cannabis to gange om dagen. Foto: Ritzau Scanpix
 
Dyrlæge Kristen Rivers fortæller, at man er begyndt at teste den nye 'mirakelkur', og at de første tests vækker forsigtig optimisme, men foreløbigt advarer hun hundeejere mod at købe disse godbidder, da de ikke er reguleret af myndighederne.

- Der er ingen måde, hvorpå man med sikkerhed kan sige, hvad der er i dem, siger dyrlæge Kristen Rivers.

Selvom man hos flere udbydere kan finde lister, med alt hvad produkterne indeholder, så er det ikke nok ifølge dyrlægen, da man endnu ikke kender den korrekte dosis og heller ikke ved, hvordan disse CBD-godbidder reagerer med anden medicinsk behandling.

CBD står for lægemidlet cannabidiol, der også er kendt som medicinsk cannabis.

Cannabis-produktet findes både som flydende væske og som en kiks, der ligner ganske almindelige godbidder. Foto: AP
Cannabis-produktet findes både som flydende væske og som en kiks, der ligner ganske almindelige godbidder. Foto: AP

Michael Fasman putter cannabis-olie i sin hunds yoghurt. Samtidig med, at flere stater i USA legaliserer brugen af cannabis til mennesker, er flere hundeejere begyndt at give det til deres hunde. Foto: AP

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere