Halloween nærmer sig: Hvorfor elsker vi gys?

Hvad er det, der gør, at nogle elsker horror, mens andre holder sig så langt væk fra det som muligt? Ekstra Bladet har spurgt en ekspert

Klovnen Pennywise har skræmt mange horror-elskere gennem tiden. Foto: Warner Brothers
Klovnen Pennywise har skræmt mange horror-elskere gennem tiden. Foto: Warner Brothers

Slik eller ballade?

Den amerikanske højtid halloween er snart over os, og for nogle betyder det en tid med masser gyserfilm, uhyggelige udklædninger og rasle-tid med børnene.

Mens nogle gyser frydende ved tanken om at tage en tur i biografen og se den nyeste horrorfilm, vil andre tænke, at de dårligt kunne forestille sig noget værre.

- Man kan groft sagt dele folk ind i to grupper. Enten kan du lide horror, eller også kan du ikke, siger horror-ekspert og lektor ved Institut for Kommunikation og kultur på Aarhus Universitet Mathias Clasen til Ekstra Bladet.

Folk både tisser i bukserne og brækker sig af skræk, når de besøger Dystopias 'haunted house'. Foto: Aleksander Klug Tæt på Folk brækker sig af skræk: Vi har prøvet vanvittigt dansk halloween-event

Handler om kontrol
Det er svært at svare på, hvad det er, der gør, at nogle kan lide horror, og andre ikke kan.

- Men noget tyder på, at det har en del at gøre med, om man føler, at man har kontrol over situationen, fortæller Mathias Clasen.

Dem, som for eksempel elsker jumpscares, bliver lige så forskrækkede som dem, der ikke gør. Men de er bedre i stand til at bevare kontrollen.

- Folk, som nyder at blive forskrækkede, reagerer positivt på den efterrationalisering, der finder sted, når man har fået et chok. De er i stand til at grine af deres egen reaktion på noget, som jo ikke er en virkelig trussel, hvilket øger deres følelse af kontrol over situationen.

Kræver tilvænning
Lysten til at se eller opleve horror er for de fleste størst i de sene teenageår, hvorefter den begynder at falde.

Genren er også en, man vænner sig til.

- Det er ligesom kaffe eller chili. Man lærer at nyde det, siger Mathias Clasen.

Hvad sker der i hjernen, når vi bliver bange?

Når mennesker bliver skræmt - især gennem såkaldte jumpscares - igangsætter det en række reaktioner i kroppen.

- Kroppen reagerer på et splitsekund og forbereder sig på angreb. For nogle føles det som at få et elektrisk stød, fortæller Mathias Clasen.

Faresignalet ryger direkte i den del af hjernen, der kaldes amygdala. Forskrækkelsen medvirker, at hormonerne adrenalin og kortisol bliver frigivet i kroppen. Ens puls stiger, og man får et sug i maven, som skyldes, at kroppens ressourcer går fra fordøjelsessystemet og ud til de store muskelgrupper, så man er klar til at kæmpe eller flygte.

Nogle vil eksempelvis også komme til at tisse i bukserne, fordi de derved bliver lettere og hurtigere vil kunne løbe væk.

- Hjernens alarmcentral er sådan set indrettet til at overreagere, fortæller Mathias Clasen.

- At se gyserfilm eller tage i 'haunted houses' kan forårsage reaktioner, som minder om dem, man oplever ved ekstremsport.

Men frygtrefleksen forsvinder ikke lige så hurtigt, som den opstår. Faktisk sidder den i kroppen i nogle minutter eller endda længere.

- Det er også derfor, at nogle er ekstra agtpågivende, efter de har set en gyser, fortæller Mathias Clasen.

Det er faktisk muligt at vænne sig til horror, så man bliver sværere at skræmme.

- Hvis man for eksempel ser rigtig mange gyserfilm, kan en stimulus miste noget af sin effekt, fordi man kan kende strukturerne, siger Mathias Clasen.

Frygten er naturlig
Ifølge lektoren er det naturligt, at mange mennesker frygter de uhyggelige væsner, vi ser i gyserfilm.

- Edderkopper, slanger og mørke rum er for eksempel alle ting, som engang udgjorde en reel trussel for vores forfædre. Den trussel sidder stadig i os, fortæller han.

Tager man udgangspunkt i mere overnaturlige trusler som for eksempel klovnen Pennywise fra 'IT', kan også denne frygt forklares.

- Det, at vi ikke kan aflæse klovnens ansigtsudtryk, gør os bange. Vi kan ikke aflæse dens intentioner. Det er derfor, at så mange 'skurke' i horror-genren har masker eller maling i hovedet, siger Mathias Clasen.

Børn i gyserfilm
Det skræmmer os også, når noget ikke passer ind i det billede, vi har af verden. For eksempel når børn fungerer som det skræmmende element i en gyserfilm.

- Børn repræsenterer noget sødt og uskyldigt i vores kultur, og vi er biologisk indrettede til at synes, de er nuttede.

- Men krydser man børn med negative træk som for eksempel morderiskhed, vil nogle finde det meget skræmmende. Det skaber dissonans, for 'der er et barn, og det er i min natur at passe på det, men det vil myrde mig', fortæller Mathias Clasen.

En evolutionær fordel
- Menneskers lyst til horror er paradoksal, men vi er faktisk biologisk indrettede til at have den. Horror giver os nemlig mulighed for i en sikker kontekst at føle frygt, fortæller Mathias Clasen.

I disse situationer anvender folk også forskellige frygtregulerings-strategier til at dæmpe eller øge deres frygt. Det kan være at holde sig for øjnene, have et lukket kropssprog, holde sine venner i hånden, grine ad hinanden eller det, der skræmmer en.

- Det er en fordel, fordi vi lærer noget om vores egne frygtreaktioner og måske bliver bedre til at håndtere situationer med frygt, fortæller Mathias Clasen.

- Latter er for eksempel et biologisk signal, vi sender til andre, om, at alt er godt, og at der er ingen fare på færde.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere