Halv million Tesla'er undersøges for alvorlig fejl

Den populære elbil er måske blevet lidt for selvkørende

Sådan blev Teslas selvkørende modeller præsenteret i 2017. Nu viser det sig, at nogle Tesla-modeller er lidt fro selvkørende. Video: Tesla.

Amerikanske myndigheder har startet undersøgelse af en halv million modeller af den populære Tesla, der mistænkes for pludselig at accelerere.

Det skriver Reuters.

Det er myndigheden The National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), der fredag meddeler, at biler nu skal undersøges, efter en række klager over bilerne.

En af klagerne lyder, at da ejeren havde parkeret en 2015 Model S 85D begyndte den pludselig at køre, da den var blevet låst. Den endte med at køre ind i en parkeret bil.

En anden meddeler, at bilen pludselig bragede gennem garagedøren, da den var blevet parkeret.

Tesla er en de mest populære elbiler i verden. I 2019 blev der sat rekord i antallet af solgte biler med et salg på 367500 biler.

57 kommentarer
Vis kommentarer