Ham vil Trump have som ny justitsminister

Trump om ministerkandidat: En højt respekteret advokat og tidligere justitsminister, et fantastisk menneske

Foto: AP
Foto: AP

Præsident Donald Trump vil nominere den tidligere justitsminister William Barr til at blive ny leder af justitsministeriet. Det siger Trump til CNN.

Trump, der talte kortvarigt med journalister på vej ud af Det Hvide Hus, bekræfter, at Bill Barr - 'en af de mest respekterede jurister i landet, en højt respekteret advokat og tidligere justitsminister i Bushadministrationen, et fantastisk menneske' - bliver nomineret til ny justitsminister.

- Jeg kendte ham ikke indtil for nylig, hvor jeg skulle gennem processen med at se på mulige kandidater. Han var mit valg nummer et fra første dag. Han er respekteret af både Republikanere og af Demokraterne, siger Trump og tilføjer:

William Barr. Foto: AP
William Barr. Foto: AP
 

- Han vil blive nomineret til posten som USA's justitsminister, og denne proces vil forhåbentlig gå hurtigt.

Dagen efter midtvejsvalget den 6. november afskedigede Trump sin justitsminister Jeff Session.

Se også: Nu kommer Mueller med detaljer om Trump-rådgiveres rolle i Rusland-undersøgelse

Derefter blev Matthew Whitaker indsat som fungerende justitsminister, hvilket har skabt problemer for præsidenten, da han skulle have været godkendt af Senatet.

Whitaker kom dermed til at føre tilsyn med den såkaldte Rusland-undersøgelse, som tidligere FBI-chef Robert Mueller står i spidsen for.

Mueller blev i maj bedt om at undersøge, om Rusland har blandet sig i præsidentvalget i 2016, hvor Trump blev valgt.

Whitaker har tidligere kritiseret omfanget af Muellers undersøgelse og nævnt muligheden af at skære i bevillingerne til undersøgelsen.

Se også: Fra Fox News til FN: Trump klar med en afløser

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere