'Han fik ikke en chance': Læger tøvede med at give Mathias antibiotika, de selv indtog

Mathias døde af meningitis efter fem timer uden antibiotika, som personalet selv indtog som forebyggende behandling

Sidste år døde 16-årige Mathias, efter læger blev ved med at udskyde behandlingen. Privatfoto
Sidste år døde 16-årige Mathias, efter læger blev ved med at udskyde behandlingen. Privatfoto

Herlev Hospital tøvede så længe med at behandle 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund, at han få timer efter sin indlæggelse døde af Meningitis.

Halvandet år senere kan kan DR nu afsløre, at lægerne ventede i flere timer på at give drengen antibiotika, fordi de tvivlede på hans sygdom. Alligevel var de hurtige til at takke ja til selv samme medicin, da drengen døde kort efter sin indlæggelse.

- Jeg kan ikke forstå, de ventede så længe med medicinen, i stedet for at lade tvivlen komme min søn til gode. Han fik ikke en chance, siger Mathias far, Niels Boje Lund, til Ekstra Bladet.

Se også: Vagtlægen ignorerede brune pletter: 15 minutter efter var Mikkel død

Sag mod Herlev Hospital
Den 4. januar blev Mathias kørt ind på hospitalet med høj feber, opkast og røde prikker på hænderne. Moren frygtede meningitis, men det varede alligevel fem timer, fra hun ringede til alarmcentralen, til hendes søn fik sin antibiotika.

Men der var det for sent.

Efter drengens død, fik personalet selv tilbudt medicinen, for at forebygge eventuel smitte - og det er at gå direkte imod retningslinjerne, siger Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det er helt skævt. Det er jo den total omvendte verden. At den syge patient, som kommer med klassiske symptomer på meningitis, ikke får penicillin, hvorimod det raske personale, som absolut ikke skal have penicillin, får det, siger Anette Petri, Styrelsens tilsynschef til DR.

Hun fortæller, at det ikke er hospitalets afgørelse at give personalet forebyggende medicin, og det slet ikke er procedure i denne sag.

- Skal personalet have forebyggende medicin, er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som bestemmer det. Derfor er hospitalet gået imod klare retningslinjer, siger hun.

I samme sag har Styrelsen rejst en tilssynssag mod hospitalets børne- og ungeaafdeling for at have fejlbehandlet Mathias. De kræver nu en redegørelse for, hvorfor de har gjort, som de har.

Se også: Frygter du meningitis? Her er faresignalerne

Uskyldige
Overfor Ekstra Bladet beklager Herlev Hospital hele hændelsen, og erkender, der har været tale om et lægefagligt fejlskøn.

- Vores læger troede, det var en anden hudblødningssygdom, som ikke var lige så livsfarlig eller hurtigt udviklende som den smitsomme meningitis (meningokoksygdom) i denne situation, siger vicedirektør på Herlev Hospital, Jan Toftholm.

- Hvorfor valgte I ikke at gå med livrem og seler i en så akut situation, hvor symptomerne er ens med meningitis?

- Da drengen ankom til hospitalet, var han vågen, klar og uden feber, derfor så lægerne ikke tegn på, at det var meningitis. Det var et fejlskøn, og vi er kede af, at diagnosen ikke blev skiftet hurtigere.

- Når det ikke er farligt at give antibiotika, hvorfor giver I det ikke for en sikkerheds skyld?

- Vores læger ville have ønsket, at de havde givet antibiotika tidligere i denne situation .Men vi kan ikke give antibiotika i alle situationer, når der kommer syge børn i vores modtagelse. Det vil altid afhænge af diagnosen.

Når det handler om hospitalets valg, at give sit eget personale antibiotika, handler det om sikkerhed.

- Efter patienten er overført til Rigshospitalet og det stod klart, at der var tale om smitsom meningitis, blev personalet på afdelingen tilbudt en forebyggende pille antibiotika i lighed med, hvad man typisk tilbyder pårørende i sådanne situationer. Personalet havde været udsat for potentiel smittefare gennem kontakt med blod, spinalvæske og lignende. 

- Styrelsen for Patientsikkerhed mener, I har brudt retningslinjerne herfor, hvorfor gør I det så.

- Retningslinjerne beskriver, hvordan man forholder sig i en husstand, som nærmeste familie eller kæreste, men siger ikke noget særligt i forhold til sundhedspersonale, da jo er væsentlig mere udsat for smitte. Vi lavede derfor en sundhedsfaglig vurdering i situationen.

- Vi retter os naturligvis efter Styrelsens regler, men har et ønske om, at Styrelsen udformer klare retningslinjer for sundhedspersonale, der jo er særlig udsat for smitte, siger Jan Toftholm.

symptomer på meningitis

Bleg hud:
Sammen med andre symptomer, kan det være et tegn på meningitis. Kroppen bruger alt sin energi på de livsvigtige organer, og derfor forsvinder blodet og farven fra huden.

Døsig:
Typisk er man meget sløv, hvis man bliver ramt af meningitis. Man er så dårlig at selv mad, drikke kærtegn og en samtale virker uoverskueligt og bliver ignoreret. Personen vil bare sove, og virker meget forpint.

Konfus:
Hele kroppen er på overarbejde ved meningitis. Energien i kroppen bliver brugt på at bekæmpe infektionen, så derfor kan personer med meningitis virke meget konfuse og forvirret.

Hovedpine:
En stærk og vedvarende hovedpine er også et tegn på sygdommen. Det skal ses i sammenhæng med andre symptomer, før der for alvor skal alarmeres.

Hurtig vejrtrækning:
Endnu et tegn på meningitis. Hurtig vejrtrækning kan være et tegn på, at bakterier har spredt sig til blodbanen.

Kolde hænder og føder + høj feber:
Har man høj feber samtidig med kolde hænder og føder, kan det være tegn på bakterier i blodbanen. Dette kan være første stadie af nakkestivhed, udslet eller lysfølsomhed.

Lysfølsom:
Ubehag ved kraftig lys, kan være tegn på meningitis. Ses sjældent hos små børn.

Nakkestivhed:
Et af de vigtigste og mest kendte tegn er nakkestivhed, og vil ses som lav mobilitet i nakken. Det gør ondt, hvis du prøver at bukke nakken og ramme hagen på brystet. Men på trods af det kendte tegn, ses det meget sjældent hos børn fra 0-2 år.

Smerter i led:
Ledsmerter og til tider diarre kan ligeledes være et tegn på bakterier i blodbanen.
Det kan være et forstadie til nakkestivhed, lysfølsomhed og udlset.

Udslet:
Småblødninger i huden der ses som prikker på størrelse med knappenålshoveder. Det er tegn på bakterier i blodet, og er et meget alvorligt tegn. Det betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt, med antibiotika direkte ind i blodårerne.

Kilde: Landsforeningen for Meningitis.

Regionen undersøger meningitis
I går kom det frem, at Region Hovedstaden vil finde nye løsninger og handlingsplaner for at styrke behandlingen af meningites.

Efter flere tragiske dødsfald blandt unge mennesker, der har haft meningitis, vil regionen sætte lys på sygdommen.

- Vi vil og skal gøre alt hvad vi kan, for at blive bedre til håndtere denne frygtelige sygdom. Derfor er det helt naturligt, at vi laver en bredere analyse af området, så vi ruster os bedst muligt. Det er utroligt vigtigt, at vi lærer af vores erfaringer, og denne meget ambitiøse analyse er et vigtigt skridt på vejen, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i en pressemedelelse.

Formålet med regionens undersøgelse er at finde en handlingsplan, så der i fremtiden vil være færre dødsfald indenfor sygdommen.

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere