Der er nok mange danskere, der har den dårlige vane at knække fingre, og for de fleste er det ganske ufarligt, hvis det ikke overdrives. Men i sjældne tilfælde kan det også være ganske farligt.
Det beviser historien om den 31-årige amerikaner Antoine Boylston fra staten Kentucky, der gik igennem et utroligt smertefuldt sygdomsforløb på grund af sit fingerknækkeri. Han var oven i købet tæt på at dø, men slap dog heldigvis med kun at miste sin ene lillefinger.
Det skriver Metro - og her han du også se de voldsomme billeder, som vi dog advarer mod
Da Antoine Boylston sad og knækkede fingre oplevede han pludselig en voldsom smerte i sin lillefinger. Og i starten troede han faktisk, at han havde brækket sin egen lillefinger. Men det viste sig hurtigt, at det var noget andet og langt mere alvorligt, der var galt.

En frygtet kødædende sygdom
Senere på dagen begyndte Antoines hånd at blive sort og hævet, så derfor tog han straks på hospitalet, hvor lægerne hurtigt fandt frem til, at han havde pådraget sig den frygtede kødædende infektion 'necrotizing fasciitis', der populært bliver kaldt 'den kødædende sygdom'.
Ifølge lægerne havde Antoine et gammel sår på sin lillefinger, som blev flækket op, når han knækkede fingre, og hermed blev der adgang til, at den ondsindede bakterie kunne gå til angreb. Et angreb, der i første omgang gik mod hans væv i hånden, men senere bredte sig til resten af armen.
- Infektionen havde spredt sig fra såret i min lillefinger til hånden og hele vejen op til min albue. Lægerne advarede mig om, at jeg kunne miste min hånd. Og hvis jeg havde ventet bare lidt længere, havde jeg kunnet miste hele armen eller måske dø, fortæller Antoine til Metro og tilføjer:
- Jeg havde kun hørt om den kødædende virus fra film. Jeg anede ikke, at det faktisk var en sygdom, som ganske almindelige mennesker kunne få.
Hud fra lår til arm
Antoine var indlagt på intensivafdelingen i en uge, hvor han blev udsat for to omgange af kirurgisk behandling. Han fik også stoppet blodtilstrømningen fra sine fingre for at stoppe yderligere infektioner i resten af armen. Lægerne var nødt til at skære al det syge væv væk, og han fik efterfølgende hud fra sit lår lagt på armen og en del af hånden.
På trods af det alvorlige sygdomsforløb endte Antoine heldigvis med kun at få amputeret sin lillelfinger.
- Styrken fra din hånd kommer faktisk fra din lille- og ringfinger. Lillefingeren er faktisk en af de værste fingre, du kan miste, fortæller Antoine til Metro. Og oplevelsen har gjort Antoine lidt klogere. Han vil nemlig aldrig nogensinde knække fingre igen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.