Handelskrig rammer stor dansk virksomhed

Industrikoncernen Danfoss mærker en opbremsning i salget til Kina, der ligger i handelsstrid med USA

Danfoss mærker konsekvensen af handelskrigen mellem Kina og USA. Foto: Danfoss
Danfoss mærker konsekvensen af handelskrigen mellem Kina og USA. Foto: Danfoss

Industrikoncernen Danfoss har i første halvdel af 2019 øget sin omsætning med fire procent og har et overskud på driften før skat på omkring 2,6 milliarder kroner.

Men under overfladen er flere storpolitiske konflikter begyndt at røre på sig. Blandt andet er der opstået knas med det kinesiske marked. I sit regnskab skriver Danfoss:

- Væksten var drevet af efterspørgsel på energieffektivitet og løsninger til begrænsning af CO2-udledning i Europa og Nordamerika, mens Kina var præget af økonomisk tilbageholdenhed – hvilket også i slutningen af andet kvartal bredte sig til Europa og Nordamerika.

Kina og USA har i løbet af 2019 udvekslet forskellige toldforhøjelser på hinandens eksportvarer.

Og effekterne fra handelsstriden er nu begyndt at gøre ondt på Danfoss, skriver direktør Kim Fausing i forbindelse med regnskabet.

- Usikkerheden fra handelskonflikten mellem USA og Kina og andre geopolitiske konflikter har bredt sig til resten af verden, og vi er forberedt på en global økonomi i et lavere vækstgear, hvor markedsvæksten i andet halvår kan blive negativ i de mest cykliske industrier.

Danfoss hjælper med at holde på varmen og kulden

Industrikoncernen Danfoss er måske mest kendt for sine termostater, men koncernen indeholder mange andre dele.

Selskabet har også en global forretning, der derfor i første halvår af 2019 blev påvirket af handelsstriden mellem USA og Kina.

Bliv klogere på Danfoss-koncernen og dens historie her:

* Danfoss er måske bedst kendt for at producere de termostater, der regulerer varmen fra radiatorer i mange hjem og virksomheder verden rundt.

* Men virksomheden er specialiseret i en lang række andre produkter, der for eksempel hjælper med at holde på varme eller kulde i byggeri eller sparer på energien, når der produceres i industrien.

* Industrikoncernen blev grundlagt i 1933 af ingeniør og fabrikant Mads Clausen. Han startede en produktion af ventiler til køleanlæg, som ellers kun blev produceret i USA.

* Virksomheden er i dag en global milliardvirksomhed, der fortsat ejes af grundlæggerens familie gennem en familiefond, som Mads Clausens enke, Bitten Clausen, grundlagde i 1971.

* Siden juli 2017 har direktøren heddet Kim Fausing.

* Der var ved udgangen af 2018 27.795 medarbejdere i den samlede koncern. Heraf omkring 5300 ansatte i Danmark.

* Danfoss har 71 fabrikker på verdensplan, og virksomheden sælger sine produkter i mere end 100 lande.

Trods usikkerheden fastholder Danfoss sine forventninger til 2019.

Danfoss er en af de danske virksomheder, der i høj grad påvirkes af globale forhold. Eksempelvis har Danfoss et tocifret antal fabrikker i Vesteuropa, Østeuropa, Nordamerika og Asien samt tre i Latinamerika.

Derfor påvirkes Danfoss af fabrikkernes vilkår for at skaffe de varer, de skal bruges.

Derudover sælger Danfoss også til stort set hele verden. Derfor er det ikke uvigtigt for Danfoss, hvorvidt der er efterspørgsel efter investeringer i Danfoss' produkter i de forskellige dele af verden.

27 procent af Danfoss' salg er til Nordamerika og 21 procent er til Asien.

Danfoss, der blev grundlag i 1933, er måske bedst kendt for sine termostater.

Men selskabet har også specialiseret sig i en lang række produkter såsom en lang række produkter, der hjælper med at holde på varme eller kulde i byggerier eller på anden vis øget energieffektiviteten.

Danfoss er ejet af familien til stifteren, Mads Clausen, gennem en familiefond. Virksomheden har hovedsæde i Nordborg på Als.

Se også: Danfoss øger toplinjen trods vanskeligt marked

Se også: Dansk millionær søger butler - skal du have jobbet?

Se også: Danfoss-fond og Linak skyder millioner i nyt ferieresort på Nordals

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere