Handicappede og syge: Ny lov vil stjæle vores velfærd

Flertal i Folketinget vil gøre serviceloven mere enkel og fleksibel - handicappede og syge frygter nu, at det giver frit spil til kassetænkning

- Det, der bekymrer mig mest, er, at den her retorik kommer fra Socialdemokratiet og Venstre. Store partier, der før i tiden havde en vis empati for folk, der faldt uden for systemet og ikke kunne gøre for deres livssituaton, siger Astrid Lequime, der er mor til en alvorligt syg dreng. (Foto: Jan Unger)
- Det, der bekymrer mig mest, er, at den her retorik kommer fra Socialdemokratiet og Venstre. Store partier, der før i tiden havde en vis empati for folk, der faldt uden for systemet og ikke kunne gøre for deres livssituaton, siger Astrid Lequime, der er mor til en alvorligt syg dreng. (Foto: Jan Unger)

Der er ingen julegaver til borgerne i det lovforslag, et flertal i Folketinget næste år ventes at stemme igennem. Den såkaldte servicelov, der beskriver, hvor meget hjælp voksne borgere har krav på, skal skrives om og gøres mere fleksibel og nemmere at bruge for kommunerne.

- Nu er det blevet sådan, at handicappede bare er en byrde, der koster penge, mener Astrid Lequime (th), der i flere år har kæmpet med Frederiksberg Kommune for at få den nødvendige hjælp til sin syge dreng Noah. (Foto: Jan Unger) Samfund Mor til handicappet: 'Godt' mit barn ikke når at blive voksen

Men forslaget giver i praksis kommunerne frit spil til i stor stil at tænke på sig selv først - og de syge og handicappede bagefter - frygter flere organisationer nu:

- Der er desværre en stor gruppe af kommuner, der altid jagter billigere og nemmere løsninger, hver gang de får chancen for det.

- Og det går galt, fordi regeringen med det nye lovforslag heller ikke giver borgerne en retsgaranti for, at de i det mindste har ankesystemet at læne sig op af, siger Mogens Wiederholt, der er direktør for Spastikerforeningen.

Diabetikere: Sværere at få hjælp
Også blandt foreninger for kronisk syge forudser man, at kommunerne med loven får friere rammere til at bedømme borgernes behov:

- Vi frygter for, at det skal blive besværligt at få en individuel, konkret vurdering af de behov, man har for hjælpemidler, lyder det fra Mie Birkebæk, der er rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen.

- I stedet for at se diabetes som en kompleks diagnose, vil man i højere grad standardisere sygdommen, med den konsekvens, at det bliver sværere at dække den enkelte diabetikers behov.

Sådan ændres loven

Alle partier - bortset fra Enhedslisten - har været med i drøftelserne om en revidering af servicelovens regler om hjælp til voksne.

Baggrunden for lovforslaget er de økonomiske aftaler mellem staten og kommunerne for 2014 og 2015. Her er det aftalt, at serviceloven skal gøres mere enkel og fleksibel for kommunerne.

Vedtages forslaget placeres borgerne fremover i tre sociale kasser - og kommunerne får store muligheder for at træffe afgørelser bygget på skøn frem for retskrav til den enkelte borger.

Borgerne kan fortsat klage til Ankestyrelsen over det juridiske arbejde, som kommunerne har lavet deres skøn ud fra.

Derimod kan borgerne ikke klage over, den socialkasse de er kommet i. Og kommunernes rammer for at skønne er så store, at borgerne - ifølge kritikerne - reelt ikke får mulighed for at få ændret selv meget væsentlige beslutninger.

Regeringen mener trods kritikken, at serviceloven fremover bliver en mere fleksibel lov, som kommer både borgerne og kommunerne til gavn. Det bliver nemmere at tage individuelle hensyn til den enkelte, mener politikerne.

Lovforslaget er til høring frem til 19. januar 2015 og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2016.

En af de nye ting i serviceloven er tre forskellige socialgrupper. Her skal syge og handicappede placeres afhængig af, hvordan kommunen vurderer deres situation:

- Det her ender med dobbeltarbejde, fordi kommunen både skal finde ud af, hvilken kasse borgerne hører til. Og dernæst om de kan få en bestemt ydelse, mener Jørgen Lenger, der er udviklingschef i Muskelsvindfonden.

UDVIKLINGSHÆMMEDE: Den lov er en katastrofe

Han er stærkt kritisk over for lovforslaget, fordi det betyder en forringelse af retssikkerheden for de svageste borgere:

- Man kan ikke klage til Ankestyrelsen, hvis man er kommet i en bestemt gruppe og afskåret fra de tilbud, der ligger i de andre grupper.

- I dag siger loven også, at kommunen skal vurdere dine behov i forhold til samtlige de bestemmelser, der findes i den sociale lovgivning. Men den pligt gælder jo ikke længere, når man på forhånd havner i en kasse.

Socialministeren: Det bliver ikke ringere

Ekstra Bladet har bedt om et interview med socialminister Manu Sareen (RV) om kritikken af hans lovforslag, men ministerens presseafdeling har i stedet sendt dette svar i en mail:

'Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget ikke ændrer ved, at borgerne kan klage, hvis de får forkerte eller for få ydelser. Det er fuldstændig som i dag,' skriver Manu Sareen i svaret, som han også forleden sendte med nøjagtig samme ordlyd til den politiske hjemmeside Altinget.dk.

'For selvfølgelig er jeg optaget af borgernes retssikkerhed. Formålet med lovforslaget er netop at forenkle sagsbehandlingen i de enkle sager og at lave en mere grundig udredning i komplekse sager, så vi sikrer, at borgerne får den hjælp, de har brug for.'

'Jeg er dog godt klar over, at det er et omfattende og teknisk kompliceret lovforslag, og derfor vil vi også indbyde alle høringsparter til en gennemgang af lovforslaget. Jeg ser frem til dialogen og til høringssvarene.'

0 kommentarer
Vis kommentarer