Handicappet drukner i spabad: Politiet sigter flere i sagen

En drukneulykke, hvor en 40-årig handicappet mand mistede livet, kan få strafferetsligt efterspil

En tragisk ulykke, hvor en 40-årig handicappet mistede livet, kan få strafferetsligt efterspil. (Foto: Colourbox)
En tragisk ulykke, hvor en 40-årig handicappet mistede livet, kan få strafferetsligt efterspil. (Foto: Colourbox)

Flere personer er blevet sigtet i sagen, hvor en 40-årig stærkt handicappet mand før påske mistede livet, da han druknede i et spabad på et botilbud i Brønderslev Kommune, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Episoden kostede to ansatte på botilbuddet jobbet. Ingen af de to medarbejdere holdt opsyn med manden, som de ellers skal ifølge reglerne. Derudover ignorerede de ligeledes en alarm.

Politikommissær Lars Jensen fra lokalpolitiet i Frederikshavn oplyser til Nordjyske, at politiet har sigtet "nogle af de tilstedeværende" på ulykkestidspunktet.

- Vi vil senere sammen med juristerne vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod en eller flere personer, siger Lars Jensen.

Der kan blive tale om, at tiltalen kan komme til at være for uagtsomt manddrab. Men også andre mindre alvorlige paragraffer i straffeloven kan komme på tale, alt efter hvad de kommende afhøringer og undersøgelser viser.

Derudover har man desuden bedt Teknologisk Institut vurdere den lift, som den handciappede blev hejst ned i badet med, og den sele han var spændt fast med.

- Vi har nu indskærpet, at instrukser skal følges, således at der ikke sker gentagelser, sagde direktør for sundhed og velfærd i Brønderslev Kommune Henrik Aarup-Kristensen til Ritzau kort efter episoden.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere