Handicappet pige i chok: Fik dette ondskabsfulde brev

En shoppingtur fik en ubehagelig slutning, da mor og datter fandt et ondskabsfuldt brev på parkeringspladsen

Kaitlynn lider af sygdommen 'hypophosphatasia' (Foto: Privat)
Kaitlynn lider af sygdommen 'hypophosphatasia' (Foto: Privat)

Man kan ikke umiddelbart se, at 10-årige Kaitlynn er handicappet, og det gik hårdt ud over hende, da hun i sidste uge var ude og handle med sin mor. Det skriver den engelske avis Metro.

Kaitlynn fra Denver, Colorado, lider af en sjælden sygdom, der gør hendes knogler svage og skrøbelige som glas. Hun blev født med 13 knoglebrud og har haft utallige brud siden. Derfor sidder der et handicap-skilt på hendes mors bil, som viser, at de har ret til at holde på handicap-pladserne, så Kaitlynn ikke skal gå så langt til butikkerne.

Derfor blev Kaitlynn og hendes mor, Naomi Barringer, dybt chokerede, da de så, hvad der sad i bilruden efter, at de havde været inde og handle. En seddel med en ubehagelig besked.

'Jeg så dig parkere på denne handicap-parkeringsplads i dag. Det ser ud som om, at du ikke er rigtigt handicappet - måske er du bare travl, eller værre, ligefrem doven,' lyder indledningen på sedlen.

I beskeden kalder afsenderen Naomi for en idiot og meddeler desuden, at man har meldt nummerpladen til politiet.

'Hvis du ikke vidste det, så er disse pladser reserveret til mennesker, som virkelig er handicappede, og på grund af idioter som dig, må de parkere længere væk eller slet ikke komme her overhovedet,' lyder det videre i beskeden.

Både Naomi og Kaitlynn blev knuste over at læse det.

- Jeg blev stødt. Jeg blev såret. Faktisk vidste jeg ikke, at folk tænkte på mig på den måde, siger Kaitlynn til NBC News.

Naomi sammen med sin datter, Kaitlynn (Foto: Privat)
Naomi sammen med sin datter, Kaitlynn (Foto: Privat)

Kaitlynn forstår ikke, hvorfor nogen skal blande sig, når de ikke kender hende.

- Jeg er handicappet, og det ved de nok ikke og det kan jeg godt forstå, for jeg ser normal ud. Men jeg synes ikke de behøver at gøre sådan, siger Kaitlynn.

På Center for People with Disabilities er man også rystede over beskeden.

- Altså, jeg var lamslået over at læse det, siger Aaron Pasterz, der er rådgiver på centeret.

- Det er en misforståelse og de kender ikke den persons historie, siger han videre.

Her ses den besked, som Naomi og Kaitlyn fik (Foto: Privat)
Her ses den besked, som Naomi og Kaitlyn fik (Foto: Privat)

89 kommentarer
Vis kommentarer