Hans 101-års fødselsdag blev aflyst: Nu beder han om 101.000 likes

Opslaget om Owens aflyste fest er gået viralt

En tredjedel af landets tilfælde mener New Yorks borgmester Bill de Blasio, at New York udgør af de samlede antal smittede i USA - og efterlyser samtidig handling fra Donald Trump. Video: Reuters/Ritzau Scanpix

31. marts fylder Owen 101 år. Men hans fødselsdag blev angiveligt aflyst på grund af coronavirussen.

Amerikanske Owens historie er gået viralt, efter Mohamad Safa, entreprenør, klimaaktivist og fast repræsentant ved FN, har delt den på sin officielle Twitter-profil, hvor han har mere end 79.000 følgere.

På et billede holder den ældre mand et billede op med teksten: 'Hej, jeg hedder Owen. Jeg fylder 101 31. marts. Min fest blev aflyst på grund af social afstand. Hjælp mig med at fejre ved at få 101k likes/comments.'

Billedet er oprindeligt blevet delt på Facebook af ældrebolig-foreningen Ashton Place Senior Living i den amerikanske stat New York, hvor den er blevet delt over 7400 gange. Her beskriver de Owen som en veteran fra Anden Verdenskrig, hvor han var udstationeret i flyvevåbnet og malede fly.

Owen er dermed formentlig en af de mange millioner ældre amerikanske borgere, som lige nu selv-isolerer sig for at undgå smittespredning af covid-19. Uanset hvad er hans mål for længst nået allerede en uge før hans fødselsdag. Opslaget på Mohamad Safas profil har nemlig i skrivende stund fået næsten 130.000 likes.

'Brug 60 sekunder på at gøre det for Owen', skriver Mohamad Safa til billedet, og det har rigtig mange Twitter-brugere gjort.

I kommentarerne får den ældre mand desuden tusindvis af tilkendegivelser og lykønskninger.

'Wow, du ser godt ud, Owen. Hav en fantastisk 101-års fødselsdag, unge mand, og hold dig nu sikker', lyder det blandt andet i en kommentar, mens en anden skriver:

'Tillykke med fødselsdagen, Owen. Hav en dejlig dag, og skål for de næste 100 år.'

18 kommentarer
Vis kommentarer