Hans Engell om traktordemo: Symbolsk aktion

Det er opsamlet utilfredshed, der får landmænd på gaden lørdag, lyder det fra Hans Engell

Traktorer og fiskekuttere demonstrerer både i Aarhus og København
Følg Samfund

Nok har de aflivede mink været krogen til, at hundredvis af landmænd lørdag demonstrerer mod regeringen, men det handler om alt andet end minkbranchen.

Sådan lyder analysen fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell:

- Det handler mere om opsamlede frustrationer, end det handler om mink.

- Det er en meget symbolsk aktion i forhold til et landbrugserhverv, der frygter de klimaindgreb, CO2-afgifter, de har kæmpe underskud og problemer i EU’s landbrugspolitik, siger han og peger så på de fiskere, som også kommer til København lørdag:

- Du har et fiskerierhverv, der trues af Brexit. Hvis der ikke kommer en aftale, er de udelukket for de vigtigste fiskeriområder. Det er meget mere end minkene.

- De borgerlige politikere er ved at falde over deres egne og de andres ben for at komme til mikrofonerne. Det er opsamlet vrede mod Mette Frederiksen. Hun og Socialdemokratiet er kommet alt for godt fra start, de har fået for mange mandater og regeringen har kørt godt. Men nu har de fået en sag, hvor regeringen virkelig er på hælene, og det vil de blå partier udnytte til det sidste, siger Hans Engell.

Han mener, at minkbranchens død samler blå blok:

De har hidtil været spredt med intern splid hos Venstre. LA blev splittet. Der har været splittelse i DF. Og for første gang føler de, at der er noget medvind på cykelstierne, og det er det de udnytter.

Minkbranchen var i årevis et af de få hverv i dansk landbrug, som tjente penge. Men gennem de seneste år har branchen været ude i en økonomisk krise. Nu er den så stort set lukket ned. Men Hans Engell advarer de blå partier mod at køre for hårdt på til fordel for minkavlerne:

- Der er en del sympati, for vi har set grædende minkavlere i TV næsten hver dag i en længere periode. Men det er klart, at de kan også spænde buen for hårdt.

- I løbet af få år lukkede samtlige skibsværfter i Danmark, fordi de ikke længere kunne konkurrere. Og her fik de ansatte tilbud om omskoling og dagpenge. De fik ikke udbetalt millionbeløb . Derfor er det også farligt. De blå partier løber en vis risiko, når alt handler om minkavlere. Der er tusindvis af andre, som mærker krisen.

- Minkbranchen er hårdt ramt, ja, men det tegner sig også til, at der kommer solide kompensationer, siger Hans Engell.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale