Har arbejdet for meget og bliver udvist: Nu reagerer FCK-stjerne

Gerardo Lopez bliver om få uger udvist af Danmark, fordi han i gennemsnit har arbejdet for meget om ugen. Helt uforståeligt, mener FCK-stjerne

Følg Samfund

- Det er helt uforståeligt for mig, fordi i Sydamerika er vi vant til at arbejde 24 timer om dagen.

Sådan er FCK-stjernen, Federico Santanders, reaktion på, at hans mentor og ven nu bliver udvist af Danmark .

I halvandet år har han hjulpet FCK-stjernen Federico Santander og hans familie med at komme på plads i Danmark og lære engelsk, men nu skal Gerardo Lopez fra Venezuela udvises af Danmark

Årsag? Han har arbejdet for meget - heriblandt for FCK-stjernen.

Til dagligt studerer Gerardo Lopez på CBS, hvor han er i gang med sin kandidat i Business Language and Culture. Ved siden af har han arbejdet på et hotel, ligesom han har fungeret som mentor og hjælper for FCK's Federico Santander.

Superstudenten Marius blev også udvist: Sådan kom jeg tilbage til Danmark

For at få råd til husleje har den 26-årige studerende i en periode fra september til december sidste år har arbejdet sammenlagt 63,5 timer for meget. Svarende til knap 16 timer for meget om måneden eller 4,5 timer for meget om ugen.

Santander: Helt uforståeligt
Reglerne i Danmark betyder, at antallet af arbejdstimer aldrig må overstige 20 timer om ugen, hvis du er studerende fra et land fra den tredje verden. Det svarer til maksimalt 87 timer om måneden.

Det skyldes, at Danmark ønsker at undgå, at udlændinge rejser til Danmark for at arbejde under dække af at være studerende.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Ekstra Bladet har fredag besøgt FCK-stjernen, der slet ikke kan forstå, hvordan det kan være tilfældet.

- Hver stat har sine regler, og det skal man selvfølgelig respektere, men det er meget svært for mig at forstå, at man bare kan blive udvist på den måde.

Hjalp FCK-stjerne: Nu bliver han udvist for at have arbejdet for meget

- Samtidig forstår jeg ikke, at man ikke har mulighed for at blive i det job, som man virkelig har kæmpet for, siger FCK-spilleren til Ekstra Bladet, da vi fredag besøger ham i hans hjem.

Gerardo Lopez selv er stadig i gang med at synke oplevelsen, men sætter naturligvis pris på, at han får støtte af sin ven.

- Jeg er naturligvis glad for, at han vil forsøge at hjælpe mig. Jeg synes, at det hele er meget uretfærdigt, siger Gerardo Lopez til Ekstra Bladet.

Stor betydning
FCK-spilleren fortæller samtidig, at Gerardo Lopez har haft afgørende betydning for hans gode start i Danmark.

- I fodbold er det meget vigtigt, at du føler dig tilpas. Da vi kom til Danmark var vi var alene. Derfor var det afgørende, at jeg hurtigt tilpassede mig, så jeg kunne præstere på banen. Hvis du skal tænke på alt mulig andet, så kan du ikke fokusere. Derfor har det været meget vigtigt, at jeg har fået hjælp til mange forskellige ting af Gerardo.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- Han har været min kontakt her i Danmark, og han har altid hjulpet mig og min familie alle mulige forskellige ting, så vi kunne føle os tilpas i Danmark, siger Federico Santander til Ekstra Bladet.

I dag har det udviklet sig til et venskab, og derfor er Federico Santander naturligvis også frustreret over Gerardo Lopez reaktion.

Forfærdeligt
Gerardo Lopez fortæller, at han godt var klar over, at der var regler på området, men han var overbevist om, at de tog gennemsnittet af hans arbejdstimer over en hel måned, så han kunne arbejde på forskellige antal timer i forskellige uger.

- Derudover har der også været nogle problemer med mine skæringsdatoer i forhold til min løn. I august sidste år arbejdede jeg mere, end jeg blev betalt for, men mange af mine timer blev først udbetalt i september. Det har været noget rod, siger Gerardo Lopez til Ekstra Bladet.

Reglerne betyder, at Gerardo Lopez står til at blive udvist fra Danmark den 2 oktober, hvis ikke han på mirakuløs vis får det omstødt.

- Det er jo ganske forfærdeligt for mig, og det er næsten ikke til at tro. Jeg ved ikke, hvordan man bare kan smide folk ud af landet, der mister så meget, siger Gerardo Lopez.

Spildt fem år
Gerardo har også forsøgt at sætte en en advokoat på sagen. Han arbejder i øjeblikket på, at der opstår et mindre mirakel, så hans klient kan få lov til at blive i landet.

Hvis ikke det lykkes, så betyder det, at Gerardo må smide sin kandidat-uddannelse på CBS i skraldespanden, ligesom han har mistet alle de penge, som han har brugt på sin uddannelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Selv om Gerardo Lopez i denne omgang kun har boet halvandet år i Danmark, så har han alligevel en tilknytning til landet.

I 2007 kom Gerardo Lopez til Danmark som led i et udviklingsprogram. Her lærte han dansk og gik på Tørring Gymnasium i Jylland, og det fik ham til at søge tilbage til Danmark for at læse sin kandidat.

- Jeg får ikke SU, så jeg betaler selv for min uddannelse og hele mit ophold her i Danmark. Det koster omkring 50.000 kroner for et semester, men det her ødelægger min fremtid og mine planer fuldstændig. Hvis jeg bliver smidt ud af Danmark, så svarer det jo til, at jeg har droppet ud, siger Gerardo Lopez til Ekstra Bladet.

Opbakning fra Marius
Hvis der er én, der kender til at stå i den situation, så er det superstudenten Marius Youbi.

Til trods for at han fik topkarakterer og selv betalte for sin uddannelse, så måtte Marius Youbi i januar forlade Danmark og sige farvel til sit studie, sine venner og sin familie og vende hjem til Cameroun. En måned efter fik han dog lov til at komme tilbage.

- Jeg kan godt forstå, hvis Gerardo er meget ulykkelig lige nu, fordi det er en situation, som jeg selv har stået i for nyligt. Det er forfærdeligt, siger Marius Youbi til Ekstra Bladet, efter den kandidatstuderende Gerardo Lopez nu har fået beskeden om at skulle forlade landet d. 2. oktober, fordi han har arbejdet for meget.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde