Har brugt 500.000 på operationer: Vil ligne et snapchatfilter

- Det er skræmmende hvor mange mænd derude, der tror, jeg gør det for at få deres opmærksomhed.

Tessa Texas før og efter sine mange operationer. MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas før og efter sine mange operationer. MDWfeatures / Tessa Texas

29-årige Tessa Texas fra Helsingborg i Sverige har et mål: Hun vil slette alle sporene af sin oprindelige krop. Inklusiv sin øjenfarve.

I et eksklusivt interview med Media Drum World fortæller Tessa Texas, der har 23.700 følgere på Instagram, om sit liv og sin forvandling.

Den 29-årige kvinde fortæller, at hun voksede op i en konservativ familie. Gennem sin barndom og ungdom følte hun sig meget usikker og begyndte at hade sit eget udseende.

29-årige Tessa Texas bruger et snapchat-filter som guide til, hvordan hun gerne vil se ud i virkeligheden. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
29-årige Tessa Texas bruger et snapchat-filter som guide til, hvordan hun gerne vil se ud i virkeligheden. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
 

- Jeg er oprindeligt en provinspige, og jeg voksede op i en familie, der havde økonomiske problemer. Min far havde problemer med alkohol, og min mor arbejdede hårdt for at forsørge familien, fortæller Tessa Texas til Media Drum World.

- Jeg husker gennem hele min barndom at være bange for livet. Jeg lærte hjemmefra aldrig at tænke for meget om mig selv, janteloven var religionen i vores hjem, og jeg fik meget tidligt lavt selvværd.

Hun drømte allerede i en tidlig alder om at ændre på sin krop, blandt andet ved at få større bryster.

Fra A-skål til dobbelt F
Det tog dog lang tid for Tessa Texas at spare op til alle de indgreb og operationer, som hun ønskede at få lavet. Men i oktober 2013, da hun var 23 år gammel, fik hun sin første brystoperation. I dag har hun brugt lidt over 100.000 kroner på i alt tre brystoperationer og er gået fra en A-skål til en dobbelt F-skål. Hun har desuden fået lavet en 'brazilian butt lift', flere indsprøjtninger i ansigtet med botox og filler, og fedtsugninger. I alt har hun indtil videre spenderet 495.864 kroner på at ændre på sin krop.

Den 29-årige nøgenmodel har brugt en halv million på sit udseende. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Den 29-årige nøgenmodel har brugt en halv million på sit udseende. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
 

Tessa Texas insisterer på, at hendes selvtillid - og faktisk hele hendes liv-  er blevet meget bedre nu, hvor hun har fået sine operationer. Og selvom hun får meget had og mange negative kommentarer såvel på gaden som på de sociale medier, har hun besluttet sig for bare at vende det døve øre til.

Tessa Texas som barn. Hun fortæller, at hun havde en svær barndom i en konservativ familie med pengeproblemer, og fik som konsekvens meget dårlig selvtillid. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas som barn. Hun fortæller, at hun havde en svær barndom i en konservativ familie med pengeproblemer, og fik som konsekvens meget dårlig selvtillid. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
 

- Det er skræmmende hvor mange mænd derude, der tror, jeg gør det for at få deres opmærksomhed. Min plastikrejse er for at jeg jeg kan se ud, som jeg har lyst til på det ydre, præcis som jeg gør indeni.

Tessa Texas som teenager flere år før hun tog hul på sit plastikeventyr. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas som teenager flere år før hun tog hul på sit plastikeventyr. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas

Tessa Texas mål er at udviske alt ved sit oprindelige udseende. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas mål er at udviske alt ved sit oprindelige udseende. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
 

- Især mænd henvender sig ofte til mig med hård kritik af mit udseende. Personligt ville jeg aldrig ændre på mig selv for at tilfredsstille masserne, sikke et spild, det ville være, siger Tessa Texas til Media Drum World.

Gift efter to måneder
Den 29-årige svensker er gift med en 20 år ældre mand, 49-årige Patrick Abbott fra Simi Valley i Californien. Hun mødte ham efter at han havde sendt hende en sms og inviterede hende på date i en brandert efter at have set hende på Tinder. Efter to måneder blev de gift, og Tessa Texas fortæller, at hun aldrig har været lykkeligere, end hun er nu.

- Min mand tror på alle menneskers frie vilje, og selvom han nogle gange bliver bekymret over mine fremtidige planer om at lave mit ansigt til et snapchat-filter, giver han mig emotionel støtte og ønsker, at jeg lever mit liv fuldt ud, siger Tessa Texas og understreger, at hun selv betaler for alle sine operationer.

Tessa Texas er gift med 20 år ældre Oatrick Abbott. Hun bor i Sverige, han bor i Californien, men de to drømmer ifølge hende om at flytte sammen en dag. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas er gift med 20 år ældre Oatrick Abbott. Hun bor i Sverige, han bor i Californien, men de to drømmer ifølge hende om at flytte sammen en dag. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
 

Hun arbejder til daglig som nøgenmodel og beskriver flere gange til Media Drum World, hvor glad, hun er blevet for sit liv efter de mange operationer. Men samtidig vil hun gerne advare unge piger mod at kaste sig ud i et plastikeventyr som hende - og hvis man gør det, altid huske at lave grundig research før ethvert indgreb.

- Snapchatfilteret er et godt redskab for mig at bruge som guide, når jeg bliver opereret i ansigtet, siger Tessa Texas.

- Mit mål er ikke at have nogen af mine egne træk bortset fra mine øjne, men selv de bliver nok opereret en dag, for jeg er stor fan af øjenfarveændrende operationer, siger hun og fortæller, at hendes største kropsidoler er modellerne Nicki Valentina Rose og Gizel Rodriguez.

- Desværre har jeg ikke pengene til at opnå det look, men det er bestemt min inspiration og min drøm, siger den 29-årige svenske kvinder.

Tessa Texas tjener til sine operationer gennem sit job som nøgenmodel. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Tessa Texas tjener til sine operationer gennem sit job som nøgenmodel. Foto: MDWfeatures / Tessa Texas

Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Foto: MDWfeatures / Tessa Texas

Foto: MDWfeatures / Tessa Texas
Foto: MDWfeatures / Tessa Texas

185 kommentarer
Vis kommentarer