Annoncørbetalt - LOOP Fitness

Har du for travlt til motion? Se her, hvor du spilder tiden

Mange danskere synes, at de har travlt i hverdagen. Men faktisk ville de fleste have mere tid til familie og træning, hvis de skruede ned for forbruget af TV og smartphones og trænede smart og effektivt

Telefonen er en af vores helt store tidsrøvere. Foto:Kaboompics // Karolina from Pexels
Telefonen er en af vores helt store tidsrøvere. Foto:Kaboompics // Karolina from Pexels

Du kender garanteret fornemmelsen af, at du ikke har tid nok i hverdagen - der er både familie, venner, kæreste og motion, der kræver din tid. Og det kan give dårlig samvittighed.

Men når man kigger på tallene over, hvad vi danskere egentligt bruger vores tid på, så burde det være muligt at finde i hvert fald en ekstra time om dagen i det nye år til det, der er vigtigt.

Ifølge en række undersøgelser, bruger vi nemlig voldsomt meget tid på særligt tv og vores telefon.

Det her bruger vi tiden på
Hvis vi starter med flimmerkassen, så bruger hver eneste dansker i gennemsnit to timer og 38 minutter foran fjernsynet hver dag. Oven i det kommer så streaming, der fylder mere end almindeligt tv hos særligt yngre danskere.

TV er en stor tidsrøver. Foto: flash.pro/flickr
TV er en stor tidsrøver. Foto: flash.pro/flickr

Og så er der mobilen, hvor det igen er særligt de unge, der bruger meget tid. 15-29-årige bruger gennemsnitligt to timer med deres smart phones - og det endda uden at medregne almindelig telefoni.

Dertil kommer, at mange folk også bruger tid på tablets og computere uden for arbejdstiden. Med andre ord bruger de fleste danskere hver dag flere timer foran den ene eller den anden type skærm.

Derudover bruger mænd godt 45 minutter om dagen på toilettet, mens kvinder bruger 10 minutter mere.

Og før noget skal ud, skal det også ind, og spisning bruger vi omkring 1 time og 50 min. på i døgnet. Indkøb bruger mænd godt 24 min. på og kvinder 31 min., viser tal fra Socialforskningsinstituttet.

Bare lidt tid giver bedre form
Undskyldningen med at vi ikke har nok tid holder altså ikke helt. Og den tid kan med fordel bruges på træning. Hos mange danskere ligger ønsket om at komme i bedre form højt på ønskelisten, særligt i begyndelsen af et nyt år.

Og undersøgelser viser da også, at du faktisk ikke behøver bruge specielt meget tid på motion for at opleve en synlig effekt.

Mindre tv - lidt mere motion
Den gode nyhed er nemlig, at træning ikke behøver tage ret lang tid. Undersøgelser viser nemlig, at du spilder tiden, hvis du motionerer mere end 30 minutter om dagen for at blive sund.

Det afslører et dansk studie, som har undersøgt, hvordan henholdsvis 30 og 60 minutters daglig motion i 11 uger påvirker yngre mænds tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.


I studiet undersøgte man en gruppe af overvægtige og lidt inaktive yngre mænd – de såkaldte sofakartofler. De udgør omkring 40 procent af alle danske mænd i alderen 20-40 år.
Intensiv cirkeltræning hører blandt de mest populære og effektive træningsmetoder. Foto: Loop Fitness
Intensiv cirkeltræning hører blandt de mest populære og effektive træningsmetoder. Foto: Loop Fitness

Undersøgelsens gode budskab er, at forsøgspersonerne fik den samme sundhedsgevinst, uanset om de trænede 30 eller 60 minutter om dagen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Denne type motion dyrker vi

Ifølge en stor rapport fra Idrættens analyseinstitut, så er det kun 61 pct. af de voksne der er aktive på regelmæssig basis. Hver fjerde dansker svarer faktisk, at de aldrig dyrker sport eller motion.

62 pct. af de aktive giver udtryk for at de dyrker deres aktiviteter på egen hånd. Derudover dyrker 39 pct. deres aktiviteter i en forening, mens 25 pct. dyrker aktiviteterne i privat eller kommercielt regi.

27 pct. af de voksne dyrker udelukkende deres idræts- og sportsaktiviteter på egen hånd. 30 pct. dyrker idræt på egen hånd, samtidig med at de går i enten privat center eller til foreningsidræt.

På top 10 listen over populære aktiviteter for voksne ligger styrketræning på førstepladsen. Styrketræning dyrkes af 30 pct. af dem der giver udtryk for at de dyrker sport og motion. På de næste pladser ligger løb (29 pct.) og vandreture (25 pct.).

En undersøgelse fra tidsskriftet JSCR (Journal of Strength and Conditioning Research) viser, at intensiv cirkeltræning er lige så effektivt som traditionel tung styrketræning. Begge former for træning hjælper dig til at udvikle din maksimale styrke, eksplosivitet og kropssammensætning.


Hører du til den tredjedel af danskerne, der ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov er utilfredse med kroppen - eller vil du blot spare tid med en mere effektiv træningsform, kan du altså med god samvittighed vælge en træningsform, der ikke tager mere af din tid end højest nødvendigt.

Artiklen er sponseret af LOOP Fitness, der sætter fokus på, at det kun behøver at tage 24 minutter at træne hele kroppen effektivt