Har ikke råd til at betale 33 mia. kr. tilbage: 1600 landmænd er på røven

1600 landmænd har ikke råd til at betale, når afdragsfriheden udløber

Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Førhen var lugten af gylle lig med penge. Men nu er stanken i højere grad lig med en fæl hørm af gældsklemme og tvangsauktioner. Hver dag gik en dansk landmand gennemsnitligt konkurs i løbet af marts måned, viser tal fra Danmarks Statistik, og situationen ser langtfra ud til at blive bedre. Tværtimod.

Nye tal, som landbruget har lavet for Ekstra Bladet, viser nemlig, at der ligger en massiv gældsbombe, der risikerer at detonere allerede næste år. I 2017 og 2018 udløber langt størstedelen af de afdragsfrie lån nemlig.

Usikkerhed for 120 mia.

60 pct. af landbrugets realkreditgæld er afdragsfrit, men 1600 landmænd med en samlet gæld på 33 milliarder kr. har ikke råd til at betale deres afdrag, når perioden udløbet, hvilket svarer til 15 pct. af landbruget. Det viser tal, som Landbrug & Fødevarers økonomiske tænketank, Seges, har lavet for Ekstra Bladet.

I alt er der cirka 11.000 heltidsbedrifter. Heraf har 4950 med en realkreditgæld på 63 mia. kr. ingen problemer, mens der stadig er usikkerhed om, hvorvidt mellemgruppen på 4590 landmænd med en realkreditgæld på 90 milliarder kroner har råd til at afdrage. Dermed er situationen, at der er usikkerhed om betalingen af realkreditlån for 120 milliarder kr.

- Jeg tror ikke, at de vil forlange, at landmændene begynder at betale afdrag, fordi det er der mange, der simpelt hen ikke har råd til, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.

Tvunget til at fortsætte

- Den udsatte gruppe er dem, som i forvejen kører med likviditetsunderskud, og som skal finansieres gennem banken. Hvis de skal betale afdrag, stiger deres finansieringsbehov – de skal ud og låne ekstra mange penge, og det gør, at de bliver mere forgældede. Samtidig stiger de udeståender, som den finansielle sektor har i kriseramte engagementer. Og så skal de foretage nedskrivninger, som rammer deres bundlinje negativt. Derfor er der ingen, som har interesse i at presse dem til at betale afdrag, uddyber Klaus Kaiser.

Ifølge dagbladet Børsen har antallet af konkurser i landbruget ikke været højere siden 1994, men det bliver ikke realkreditinstitutterne, der bliver ramt, lyder det fra Lars Krull, senior rådgiver på Aalborg Universitet:

- Vi har mere til gode

- Det kan være trist for den enkelte landmand, hvis han bliver jordet på den konto, men for så vidt angår overlevelsesevnen for institutterne, er det ikke noget problem. Hvis de har passet deres nedskrivninger ordentligt, og deres sikkerheder er opgjort ordentligt, bør det ikke være et problem, siger han.

Det er realkreditinstitutterne, som har første prioritet pant i jorden; dermed er de i store træk sikret mod tab, fordi de får deres penge ind, når jorden bliver solgt. Dermed er det bankerne, som står i forreste række:

- Der var pengeinstitutter i 2015, der kom med nedskrivninger, som overraskede mig, så mon ikke, at vi har mere til gode. Men det bør ikke være en bombe. Det her har jo været ti år undervejs, siger Lars Krull.

Mens Nykredit, der har udlån til landbruget for 90 milliarder kr., ikke ønsker at kommentere denne artikel, bekræfter Danske Bank, som ejer Realkredit Danmark, de dystre tendenser i landbruget:

Ingen overraskelse

- Vi er opmærksomme på, at afdragsfriheden udløber, og at det vil skabe nogle udfordringer for en hel del landmænd. For nogle kan det blive sværere at fortsætte, mens det for andre kan være en løsning at tilpasse forholdene for at køre videre. Men det er ikke en ny krise og afdragsfrihedens udløb er heller ikke ny, så der er ingen overraskelser for os, siger Henrik Hoffmann, kreditchef, Danske Bank

195 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere