Har lille effekt: Men kan være nødvendigt

Krav om mundbind i supermarkedet vil have en lille effekt, men vi er et sted, hvor det kan være nødvendigt, lyder det fra forsker

Mette Frederiksen (S) er bekymret over smittetallene og siger, at mundbind i supermarkederne er en mulighed, man overvejer.

Effekten vil være lille, men vi er et sted, hvor selv en lille effekt snart kan blive nødvendig, lyder det fra Christian Wejse, der forsker i Infektioner ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Jeg tror ikke effekten vil være ret stor, men vi er et sted, hvor vi er nødt til at kigge på alle ting, der kan have en effekt, siger han.

- Hvis vi ser på de mere end 3000, der er smittet i sidste uge, så vil jeg tro at ret få af dem er smittet i supermarkedet. Det har jeg selvfølgelig ikke specifik viden om. Teoretisk set er det muligt, men jeg tror langt de fleste smittede er på grund af tæt kontakt på en smitsom person enten i husstanden, til sociale arrangementer eller på arbejdet.

Statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen fortæller, at de nye tal er bekymrende. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Politik Mette F: - Det er bekymrende

Større effekt nu
Mundbind i offentligheden har været diskuteret meget. Først valgte Sundhedsstyrelsen ikke at anbefale brugen af mundbind og senere ændrede man kurs, men det hænger blandt andet sammen med smittetallet ifølge Christian Wejse.

- Effekten er meget større nu, hvor der er væsentlig flere smitsomme personer, end der var bare tilbage i juli måned, hvor der var rigtig få smittede.

Der er dog stadig rigtig mange, der skal gå med mundbind, for at få undgår smitte ifølge Christian Wejse. Men kravet kan stadig give mening for at hindre smitten blandt de få.

- Der vil være en effekt, men jeg kan blive i tvivl om, hvor stor den er. Det er en afvejning af, hvor mange det er problematisk for i forhold til, hvor mange man kan undgå bliver smittet.

227 kommentarer
Vis kommentarer