Har været Nordkoreas ansigt og stemme i 47 år: Nu er hun væk

Siden 1971 har Ri Chun-hee været det mest prominente navn på den statsejede tv-kanal KCTV, men nu har hun fået sparket. En yngre model har erstattet hende.

Se Chun-hee gøre det, hun gør bedst!

Når de store ting skulle meldes ud til offentligheden i Nordkorea, så har der i 47 år ikke været tvivl om, hvem der skulle være afsenderen.

Med sin ikoniske lyserøde trøje har Ri Chun-hee i næsten fem årtier været Nordkoreas ansigt og stemme, men nu er det slut.

Det rapporterer både ABC News og The Telegraph.

Efter sigende er Ri Chun-hee blevet skiftet ud, fordi Kim Jong-un har modernisere Nordkorea, og her har propagandamaskinen KCTV også haft brug for et frisk pust.

Artiklen fortsætter under billedet

Ri Chun-hee er som 75-årig en yderst erfaren tv-vært på Nordkoreas statstlige tv, hvor hun siden 1971 har læst bedrøvede og begejstrede manuskripter op - afhængig af de forskellige diktatorers gøren og laden. Foto nordkoreansk tv
Ri Chun-hee er som 75-årig en yderst erfaren tv-vært på Nordkoreas statstlige tv, hvor hun siden 1971 har læst bedrøvede og begejstrede manuskripter op - afhængig af de forskellige diktatorers gøren og laden. Foto nordkoreansk tv
 

Det fortæller ekspert i Nordkoreansk kultur og professor på Dong-A universitetet i Seoul, Kang Dong-wan.

- Det vigtigste motto i Kim Jong-uns æra er at forsøge at indhente tendenserne i det nye århundrede. Vi kan nu også se, at den ændring i retningen for landet også har ramt tv-programmerne, siger han til ABC News.

I stedet for den ikoniske tv-vært er det nu en række nye og langt yngre værter, der hver dag optræder på skærmen i Nordkorea. Samtidig oplyser Kang Dong-wan, at der også er en ændring af, hvordan nyhederne bliver serveret for nordkoreanerne.

Ifølge eksperten har det nærmest kun været en hyldest af Nordkorea og Nordkoreas leder, som tv-seerne har fået smidt i ansigtet, men nu er det anderledes. Der er efter sigende langt flere klassiske reportage fra nordkoreanernes liv i markerne, studerende med mobiltelefonerne og klip fra restauranter.

Artiklen fortsætter under billedet

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

Den kendte tv-vært, nu 74-årige Ri Chun-hee, klædt helt i sort ved en af de udsendelser, hvor hun hulkende, grædende og nogle gange nærmest skrigende af hjertenssmerte har læst sørgelige nyheder op om død og sygdom blandt landets ledere. Foto nordkoreansk tv
Den kendte tv-vært, nu 74-årige Ri Chun-hee, klædt helt i sort ved en af de udsendelser, hvor hun hulkende, grædende og nogle gange nærmest skrigende af hjertenssmerte har læst sørgelige nyheder op om død og sygdom blandt landets ledere. Foto nordkoreansk tv
 

Ren lykke
Inden sin 'fyring' har den aldrende tv-vært med allerstørste sikkerhed og indlevelsesevne fortalt om sit lands og sine lederes storhed og heroiske bedrifter. Endda med sådan en entusiasme, at selv en kloning af Bubber og Ole Henriksen ville fremstå som sure mænd.

Det var også Ri Chun-hee, der tårevædet og nærmest hulkende informerede om landsfader Kim Il-sungs død i 1994. Hun gentog det, der angiveligt er et skuespil i frygt for datidens diktator, da hun grædende fortalte om efterfølgeren Kim Jong-ils død i 2011.

Egentlig var hun gået på pension i 2012, men hun valgte at vende tilbage til skærmen i 2016, da det skulle meldes ud, at Nordkorea havde gennemført succesfulde missilaffyringer.

Det er uklart, hvad Ri Chun-hee skal lave nu, men  I 2016 hun i et dokumentarprogram, at hun vil træne de nye kvindelige tv-værter, når hun engang var færdig på skærmen.

Et ikonisk billede fra 2011, hvor Kim Jong-un går ved siden af sin fars kiste. Dengang var han kun 28 år og skulle til at lede en nation i krise. Foto. AP Samfund - 26. nov. 2018 - kl. 08:57 Ny dokumentar om rædslerne i Nordkorea: Afslører spektakulær detalje om Danmark

Samfund - 21. nov. 2018 - kl. 20:00 Nordkorea sprænger egne udkigsposter: De spiller et dygtigt spil

1 af 2 Den kendte tv-vært, nu 74-årige Ri Chun-hee, klædt helt i sort ved en af de udsendelser, hvor hun hulkende, grædende og nogle gange nærmest skrigende af hjertenssmerte har læst sørgelige nyheder op om død og sygdom blandt landets ledere. Foto nordkoreansk tv
2 af 2 Ri Chun-hee er som 74-årig en yderst erfaren tv-vært på Nordkoreas statstlige tv, hvor hun siden 1971 har læst bedrøvede og begejstrede manuskripter op - afhængig af de forskellige diktatorers gøren og laden. Foto nordkoreansk tv
149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere