Har vundet 46,9 millioner efter besøg i bageren: Men ingen har meldt sig

En Lotto-spiller i Vordingborg har onsdag aften vundet 46,9 millioner kroner, men vedkommende har stadig ikke meldt sig

Arkivbillede: Niels Hougaard
Arkivbillede: Niels Hougaard

Hvis du har spillet lotto i Guldbageren, så gælder det om at tjekke de gamle jeans, vaskemaskiner eller den bagerste del af pungen.

En dansker har nemlig vundet 46,9 millioner kroner i Vikinglotto. Den heldige vinder har købt sin kupon hos Guldbageren i Volmersgade i Vordingborg, men har stadig ikke meldt sig.

Det oplyser Danske Spils pressechef Marie Grabow Westergaard til Ekstra Bladet.

- Vi har ikke hørt fra nogen endnu. Det er vigtigt at understreger, at vinderen nødvendigvis ikke behøver at gå ned til den samme bager. Kuponen kan indløses hos enhver butik i landet, der sælger lotto. Når de så har præmiesøgt deres kupon, så skal de ringe til os, og så klare vi den.

Se også: Dansker vinder 46,9 millioner kroner i Lotto

Se også: Vandt 10,7 millioner i Lotto: Endte med en 'til grin'-pizza

Ifølge pressechefen er det helt normalt, at de endnu ikke har hørt fra folk endnu.

- Måske er vedkommende ramt lidt af millionærchok. Folk skal lige have lov til at komme sig over sige det til familien, så der plejer at gå lidt tid. Der er dog også ret stor chance for, at de ikke ved det endnu eller finder ud af det meget snart, siger Marie Grabow Westergaard til Ekstra Bladet.

Men efter et fem-seks uger, så begynder Danske Spil at blive lidt smånervøse.

- Vi er ikke bekymrede endnu, men efter fem-seks uger, så begynder vi en lokal eftersøgning i den pågældende by, siger Marie Grabow Westergaard til Ekstra Bladet.

Danske Spil oplyser, at man selvfølgelig står klar med millionærrådgivning til den heldige vinder.

Præmien på 46,9 millioner kroner ligger på en ottende plads over største gevinster i Danmarkshistorien.

Den største gevinst nogensinde var på over 315 millioner, og den vandt en enlig mor var Helsingør.

Se også: Dansker vinder 114 millioner i Eurojackpot

De største gevinster i danmarkshistorien

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

3. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

4. 114.000.000 kr. – Eurojackpot – uge 1 2017 – SuperBrugsen, 3310 Ølsted

5. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

6. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg

7. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

8. 46.935.221 kr. – Vikinglotto – uge 24 2017 – Guldbageren, 4760 Vordingborg

9. 45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement

10. 43.853.592 kr. – Joker Lørdag – uge 43 2012 - Telma, 6753 Agerbæk

Kilde: Danske Spil

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere