Annonce:
Annonce:

Harald Nyborg trækker produkt tilbage: Ulovligt at sælge i Danmark

Efter Ekstra Bladets konfrontation har Harald Nyborg nu trukket en nødlader til el-biler midlertidigt tilbage, da den er ulovlig at sælge i Danmark

Harald Nyborg krøb i flyverskjul, da de blev konfronteret af Ekstra Bladet. Foto: Philip Davali
Harald Nyborg krøb i flyverskjul, da de blev konfronteret af Ekstra Bladet. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følg Samfund

Harald Nyborg har pillet en særlig nødlader til el-biler ned fra hylderne i dets varehuse samt fjernet den på hjemmesiden, efter Ekstra Bladet konfronterede dem.

Ud fra produktets informationer er den nemlig ulovlig at sælge i Danmark, ifølge Sikkerhedsstyrelsen.

Reagerede prompte
Da Ekstra Bladet torsdag eftermiddag forsøgte at komme i kontakt med en ansvarshavende hos Harald Nyborg, blev vi i stedet henvist til at sende en mail.

Kort tid efter mailen var sendt, ændrede Harald Nyborg oplysningerne på nødladeren, så den ikke længere fremgik ulovlig at sælge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Harald Nyborg ændrede '16A' til '6A' ved produktets navn og i specifikationerne, efter Ekstra Bladet konfronterede dem. Foto: Skærmbillede
Harald Nyborg ændrede '16A' til '6A' ved produktets navn og i specifikationerne, efter Ekstra Bladet konfronterede dem. Foto: Skærmbillede
 

De havde dog ikke ændret oplysningerne alle steder på hjemmesiden, hvilket jeg vender tilbage til lige straks.

Annonce:

Alt for kraftig
I Danmark må man ikke sælge nødladere til el-biler, der kan indstilles til at trække mere end seks ampere, hvis de kan sættes direkte i en stikkontakt.

Det skyldes, at danske stikkontakter kun kan holde til en belastning på seks ampere i en længerevarende periode.

Og den nødlader, som Harald Nyborg nu har trukket tilbage, kunne nemlig indstilles til 16 ampere

Netop den detalje fremgik dog stadig af produktets manual, der stadig var tilgængelig på Harald Nyborgs hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Skærmbillede
Foto: Skærmbillede

Som skærmbilledet herover illustrerer, står der nemlig stadig '16A.'.

Linket til produktet var dog heller ikke blevet ændret, og her stod der ligeledes stadig '16a,' som skærmbilledet herunder viser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Skærmbillede
Foto: Skærmbillede

Forvirring hos Harald Nyborg
Fredag eftermiddag svarede Harald Nyborgs administrerende direktør, Arne Gerlyng-Hansen, så på Ekstra Bladets henvendelse.

I en mail forklarer han, at deres danske leverandør af nødladeren har være i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, og sagen blev afsluttet 5. april.

Annonce:

'Som det fremgår af brevet, har leverandøren ændret produktet efter Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger, således at alle efterfølgende leverancer til Harald Nyborg opfylder disse krav,' skriver han i mailen, der har det omtalte brev vedhæftet.

Men ifølge Arne Gerlyng-Hansen, anede Harald Nyborg ikke, at leverandøren havde været i dialog med Sikkerhedsstyrelsen om nødladeren. De blev først bekendt med det, efter Ekstra Bladets henvendelse.

'Umiddelbart efter modtagelsen af din mail i går ændrede vi beskrivelsen af produktet på vor hjemmeside.'

'For at sikre at beskrivelsen af produktet på emballagen ligeledes er retvisende, har vi iværksat en kontrol heraf og derfor midlertidigt stoppet salget i vore forretninger og på vor hjemmeside,' skriver han til sidst i mailen.

Og ganske rigtigt kan man ikke længere finde produktet på Harald Nyborgs hjemmeside.

Ekstra Bladet ville gerne have stillet Arne Gerlyng-Hansen en række opfølgende spørgsmål, men han er ikke vendt tilbage.

Det ville vi have spurgt Arne Gerlyng-Hansen om

  1. Hvis produktet siden 5. april har været fastlåst til seks ampere, hvorfor blev emballagen så ikke ændret på samme tidspunkt?
  2. Hvorfor ændrer I først produktets oplysninger for derefter at trække det tilbage?
  3. Hvorfor ændrede I produktets oplysninger, men ikke sidens link eller manualen?
  4. Har I i virkeligheden solgt et produkt, I ikke må sælge?
  5. Har I ikke styr på de gældende regler i Danmark for sådanne nødladere?
  6. Hvordan kan det ske, at en dialog mellem jeres leverandør og Sikkerhedsstyrelsen går jeres næse forbi?
  7. Er det sjusk fra jeres side?
  8. Hvordan vil I sikre jer, at det ikke sker igen?

Annonce:

Kan være farlig at bruge
Nødladeren er karakteriseret ved, at den kan oplade en elbil direkte fra en stikkontakt. Det er også årsagen til, at den betegnes som en 'nødlader,' fordi den ikke skal bruges som den primære oplader til elbilen.

Men det kan altså være rigtig farligt, hvis man bruger en nødlader, der er indstillet til mere end seks ampere i en dansk stikkontakt.

Faren opstår, fordi mange el-installationer ikke kan holde til den store og langvarige belastning. Det fortæller Mads Aarup, der er talsperson for Forenede Danske Elbillister, og også selv er uddannet civilingeniør.

Han forklarer, at der som regel ikke er noget problem, hvis stikkontakten går direkte tilbage til eltavlen, men hvis den eksempelvis er forbundet med en loftslampe og en vaskemaskine, så opstår brandfaren.

- Så kan du pludselig starte en brand bag ved vaskemaskinen ved at oplade din elbil ude i garagen, siger Mads Aarup.

Annonce:

- Det er ikke fordi, vi ustandseligt hører om brande på grund af opladere. Problemet er ikke i elbilen og heller i nødladeren, hvadenten den må sælges i Danmark eller ej. Problemet opstår i huset, fordi installationerne ikke er lavet til langvarig hård belastning. Og mange mennesker forstår nok ikke, hvor farligt det kan være.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: