Gang på gang ryddes forsiden med groteske eksempler på udsatte og handicappede, som kommuner afviser at hjælpe.

Nu viser tal, at der ofte er fejl i sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen sender omkring halvdelen af alle klagesager på socialområdet tilbage til kommunen med besked om, at deres afgørelse skal genvurderes, ændres eller ophæves.

- Det virker, som om kommunernes respekt for at overholde lovgivningen på det sociale område er ret lille, siger John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

På børnehandicapområdet omgøres eksempelvis 51 procent af de sager, der bliver klaget over, mens tallet er 49 procent på voksenhandicapområdet.

- Tallene er høje, og fejlene er alvorlige. Og der er god grund til at tro, at fejlprocenten er lige så høj i de sager, der ikke bliver klaget over, siger professor John Klausen.

- Det er borgerne, der betaler prisen - ikke kommunerne, siger han.

Harm: - Sylter sagen
Det tog Christina Hedegaard to år at få den hjælp, som hun og hendes søn har krav på.

- Jeg har brugt uendelig meget tid på at klage, læse paragraffer og vente på afgørelser, fortæller hun.

Hendes 13-årige søn lider af flere diagnoser - blandt andet den sjældne pica, som betyder, at han spiser alt, han kan komme i nærheden af, når han bliver angst - for eksempel bly, papir og tapet.

Christina måtte i 2018 stoppe med at arbejde som bioanalytiker for at passe drengen. Hun søgte i den forbindelse tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til eksempelvis medicin. Men kommunen afviste hende.

Og de afviste hende igen i december 2019, da hun søgte om støttetimer til sin søn, der har det svært.

Christina Hedegaard klagede til Ankestyrelsen over begge afvisninger, og for nylig fik hun svar. Begge afgørelser ændres.

Ifølge Ankestyrelsen har familien krav på både tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter og støtteordning.

- Jeg er harm over, at kommunen kan sylte en sag på den måde, siger Christina Hedegaard.

- Havde jeg ikke klaget, så havde kommunen sparet en helt masse penge, mens vi ville stå uden den hjælp, vi egentlig har brug for.

Intet toilet: - Umenneskeligt
Også Henriette Ager har klaget over en kommune-afgørelse.

Hun er hjerneskadet og lam i stort set hele kroppen. I november 2019 fortalte hun til Ekstra Bladet, hvordan kommunen havde afvist at give hende et handicaptoilet.

Hjerneskadet af fejlbehandling: Henriette må ikke få et handicaptoilet

Afvisningen betød, at hun måtte besørge i stuen foran sin mand og sine børn.

I dag har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelsen. De har vurderet, at kommunen ikke har overholdt væsentlige regler i sagsbehandlingen, og hele toilet-sagen skal derfor vurderes forfra.

- Det er jo himmelråbende, at 'normal procedure' ikke er blevet fulgt i første omgang. Medmindre hensigten netop har været at forhale sagen(...), alt imens Henriette står uden ordentlig bad, toiletbesøg og træning, skriver familien om Ankestyrelsens afgørelse.

- Det, at sagen nu har kørt siden oktober 2018, er både utilgiveligt og decideret umenneskeligt, skriver de også.

Kommunernes Landsforening skriver til Ekstra Bladet, at fejlene ikke sker 'af ond vilje'. Dog indrømmer de, at de lange sagsbehandlinger går ud over borgernes retsikkerhed.