Hav af fejl i handicap-sager: Gratis for kommunerne

Der er fejl i cirka halvdelen af de kommunale afgørelser, som socialt udsatte og folk med handicap sender ind til Ankestyrelsen

Henriette Ager er en af dem, der har fået sin sag omgjort. Hun klagede til Ankestyrelsen, fordi kommunen ikke ville bevilge hende et handicaptoilet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Henriette Ager er en af dem, der har fået sin sag omgjort. Hun klagede til Ankestyrelsen, fordi kommunen ikke ville bevilge hende et handicaptoilet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Gang på gang ryddes forsiden med groteske eksempler på udsatte og handicappede, som kommuner afviser at hjælpe.

Nu viser tal, at der ofte er fejl i sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen sender omkring halvdelen af alle klagesager på socialområdet tilbage til kommunen med besked om, at deres afgørelse skal genvurderes, ændres eller ophæves.

- Det virker, som om kommunernes respekt for at overholde lovgivningen på det sociale område er ret lille, siger John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

På børnehandicapområdet omgøres eksempelvis 51 procent af de sager, der bliver klaget over, mens tallet er 49 procent på voksenhandicapområdet.

- Tallene er høje, og fejlene er alvorlige. Og der er god grund til at tro, at fejlprocenten er lige så høj i de sager, der ikke bliver klaget over, siger professor John Klausen.

- Det er borgerne, der betaler prisen - ikke kommunerne, siger han.

Christina Hedegaard og hendes søn har ifølge loven krav på hjælp. Alligevel afviste kommunen dem flere gange. Foto: Anders Brohus
Christina Hedegaard og hendes søn har ifølge loven krav på hjælp. Alligevel afviste kommunen dem flere gange. Foto: Anders Brohus

Harm: - Sylter sagen
Det tog Christina Hedegaard to år at få den hjælp, som hun og hendes søn har krav på.

- Jeg har brugt uendelig meget tid på at klage, læse paragraffer og vente på afgørelser, fortæller hun.

Hendes 13-årige søn lider af flere diagnoser - blandt andet den sjældne pica, som betyder, at han spiser alt, han kan komme i nærheden af, når han bliver angst - for eksempel bly, papir og tapet.

Christina måtte i 2018 stoppe med at arbejde som bioanalytiker for at passe drengen. Hun søgte i den forbindelse tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til eksempelvis medicin. Men kommunen afviste hende.

Og de afviste hende igen i december 2019, da hun søgte om støttetimer til sin søn, der har det svært.

Det har haft store økonomiske konsekvenser for familien, at kommunen ikke ville dække tabt arbejdsfortjeneste. -  Vi kunne ingenting og havde knap nok råd til mad, fortæller Christina Hedegaard. Foto: Anders Brohus
Det har haft store økonomiske konsekvenser for familien, at kommunen ikke ville dække tabt arbejdsfortjeneste. - Vi kunne ingenting og havde knap nok råd til mad, fortæller Christina Hedegaard. Foto: Anders Brohus

Christina Hedegaard klagede til Ankestyrelsen over begge afvisninger, og for nylig fik hun svar. Begge afgørelser ændres.

Ifølge Ankestyrelsen har familien krav på både tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter og støtteordning.

- Jeg er harm over, at kommunen kan sylte en sag på den måde, siger Christina Hedegaard.

- Havde jeg ikke klaget, så havde kommunen sparet en helt masse penge, mens vi ville stå uden den hjælp, vi egentlig har brug for.

- Kommunerne tjener penge på forkerte afgørelser

- I dag er det omkostningsfrit for kommunerne at lave fejl. Man kan ligefrem sige, at de belønnes for og tjener penge ved at træffe forkerte afgørelser, fordi de sparer ydelser i den tid, som går med sagsbehandling, siger professor John Klausen.

Sagsbehandlingstiden ved Ankestyrelsen er i gennemsnit 18 uger - cirka fire måneder.

Men inden en borger når dertil, skal vedkommende først igennem en klagesag ved kommunen, og ofte sendes sager frem og tilbage mellem kommunen og Ankestyrelsen flere gange.

- Ventetiden har store konsekvenser, siger professor i socialret John Klausen.

- Ydelser som støtte og hjælp kan ikke bevilliges med tilbagevirkende kraft, og det betyder reelt, at borgerne mister den hjælp, de har krav på, mens sagsbehandlingen står på, forklarer han.

John Klausen mener derfor, at det skal have økonomiske konsekvenser for kommunen at træffe forkerte afgørelser, hvis man skal komme problemet til livs.


Intet toilet: - Umenneskeligt
Også Henriette Ager har klaget over en kommune-afgørelse.

Hun er hjerneskadet og lam i stort set hele kroppen. I november 2019 fortalte hun til Ekstra Bladet, hvordan kommunen havde afvist at give hende et handicaptoilet.

Se også: Hjerneskadet af fejlbehandling: Henriette må ikke få et handicaptoilet

Afvisningen betød, at hun måtte besørge i stuen foran sin mand og sine børn.

Henriette Ager kan hverken gå eller tale. Hun kan knap nok blinke selv. Hun forstår dog alting omkring sig og kan kommunikere via en computer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Henriette Ager kan hverken gå eller tale. Hun kan knap nok blinke selv. Hun forstår dog alting omkring sig og kan kommunikere via en computer. Foto: Tariq Mikkel Khan

I dag har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelsen. De har vurderet, at kommunen ikke har overholdt væsentlige regler i sagsbehandlingen, og hele toilet-sagen skal derfor vurderes forfra.

- Det er jo himmelråbende, at 'normal procedure' ikke er blevet fulgt i første omgang. Medmindre hensigten netop har været at forhale sagen(...), alt imens Henriette står uden ordentlig bad, toiletbesøg og træning, skriver familien om Ankestyrelsens afgørelse.

- Det, at sagen nu har kørt siden oktober 2018, er både utilgiveligt og decideret umenneskeligt, skriver de også.

Kommunernes Landsforening skriver til Ekstra Bladet, at fejlene ikke sker 'af ond vilje'. Dog indrømmer de, at de lange sagsbehandlinger går ud over borgernes retsikkerhed.

KL: Løses ikke med straf

Ekstra Bladet har sendt ekspertens kritik til KL, der repræsenterer landets kommuner.

'Vi løser ikke det her med straf til kommunerne. Det er ekstremt komplicerede regler, medarbejderne skal navigere i. Det er ikke af ond vilje, der sker fejl,' skriver de i en mail.

De indrømmer dog, at de lange sagsbehandlingstider udfordrer borgernes retsikkerhed.

- Sagsbehandlingstiden er for lang. Der er brug for en forenkling af reglerne og flere ressourcer til Ankestyrelsen, så man ikke skal vente så længe på en afgørelse. Det er både skidt for borgernes retssikkerhed og for kommunerne.

138 kommentarer
Vis kommentarer