Havde ingen date til ballet: Så fik hun uventet hjælp

Den 17-årige pige stod til at skulle alene til bal, men så tog hendes bedstefar en sød beslutning

Kaylah stod til at være ensom på billederne. Foto: Privat
Kaylah stod til at være ensom på billederne. Foto: Privat

Kaylah Bell fra Californien kunne se frem til at tage alene til det store bal på sin skole i weekenden.

Hun havde ellers fundet den helt flotte kjole frem, sat håret og taget fin makeup på.

Men udsigten til, at den 17-årige pige skulle alene til bal, blev for meget for hendes 67-årige bedstefar, der valgte at tage matchende tøj på og stille op til både billeder og bal med sit barnebarn.

Historien er nu gået viralt, efter den er blevet delt på det sociale medie Twitter.

Kaylah og bedstefaren er super tætte, og hun var derfor glad for at dele oplevelsen med ham. Foto: Privat
Kaylah og bedstefaren er super tætte, og hun var derfor glad for at dele oplevelsen med ham. Foto: Privat
 

Til Daily Mail fortæller den studerende, at hun havde brugt lang tid på at vælge den perfekte kjole til ballet.

- Min familie er meget 'flashy', og i starten var min kjole bare ikke flashy nok, men så fik jeg både en kappe og et diamantbælte til.

Det var den unge piges bedsteforældre, der tog hende ud for at handle ind til at lave den flotte kjole, men deres bidrag til festen endte ikke der.

Fordi Kaylah ikke havde en date, der kunne matche hendes specielle tøj, valgte hendes bedstefar, Alvin Hackett, at stille op med et perfekt koordineret outfit.

- Min bedstefar er præst i sin egen kirke, og folk siger altid, at han bare står knivskarpt. Så jeg er sikker på, at han allerede havde tøjet hængende i skabet.

Hun var utrolig glad for, at bedstefaren ville stille op til billeder, når nu det ikke havde været muligt at finde en partner til festen.

- Vi er super tætte, så det betyder virkelig meget for mig, at vi kunne få det her minde sammen, fortæller hun.

Bedstefaren fik dog ikke lov til at komme med helt ind til ballet, da der var en aldersgrænse på 21 år, men han hang ud med barnebarnets venner og fik taget billeder, der som alle ved, er super vigtige for unge mennesker til deres sociale medier.

Tweetet er blevet liket mere end 42.000 gange og flere har tilbudt Kaylah at være hendes date ved næste bal.

Det blev en rigtig god dag for den unge pige. Foto: Privat
Det blev en rigtig god dag for den unge pige. Foto: Privat
 

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere