Haveprojekternes tid: Det skal vi lave

Godt vejr er lig med havearbejde. Men hvad skal danskerne egentlig bruge de varme forårsdage på i haven?

Blomster skaber liv i haven. (Foto: Henning Hjorth)
Blomster skaber liv i haven. (Foto: Henning Hjorth)

Der findes et utal af forskellige måder at bruge tiden i sin have på.

Nogle slapper af på græsplanen, andre fyrer op under grillen, men før man kan det, er det nødvendigt, at haven står snorlige.

I Ancher's Havecenter har der særligt i denne weekend være ekstra travlt på grund af det lune forårsvejr, der endelig har meldt sin ankomst.

Det skal danskerne lave i haven

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)
 

Susanne Dræby, 50 år, Greve, telemedarbejer

- Min have giver mig en masse ro og afslapning. Jeg bruger den med alle, jeg kan. Både familie og venner. I dag har jeg købt to små stauder til at starte op på. Hvis vejret fortsætter, skal jeg have mere. Mit største projekt lige nu er, at jeg skal have lavet nogle højbede.

Sarah Eisenreich, 23 år, Ishøj, på Barsel

- Lige nu har jeg ingen have. Men jeg elsker at være i min svigermors have. Særlig når vi griller. Jeg drømmer om en have, når jeg bliver ældre, men det skal helst være en, der kan passe sig selv.

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)
 

Elmer Christiansen, 70 år, Hvidovre, pensionist

- Som pensionist har man masser tid til at passe haven, og det nyder jeg virkelig, til trods for at min have ikke er særlig stor. Det betyder meget, at min have ser pænt ud. Når vejret bliver endnu bedre, skal vi have købt endnu flere blomster.

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)
 

Marianne Halin, 61 år, Greve, afdelingssygeplejerske  

Gustav Halin, 6 år, Ishøj, skoleelev

Lea Halin, 32 år, Ishøj, sagsbehandler

- Ved at gå og lue og få det hele til at harmonere i haven får jeg renset mit hoved.

- Jeg kan godt lide at spille bold, når jeg er i haven. Især med min lillebror, siger Gustav.

- Lige nu skal jeg til at anlægge en have, så det er dejligt at få hjælp af svigermor. Hele foråret skal gå med at bygge min have. Der skal være rene linjer og en masse farver. Det skal ligne de billeder, man ser i bøgerne, siger Lea.

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)
 

Lise Grønlund, 37 år, Ishøj, gymnasielærer

Freja Grønlund, 8 år, Ishøj, skoleelev

- Haven er vores fristed, hvor vi kan nyde hinanden og slappe af. I min have smider vi et tæppe ud på græsset, plukker et par blomster, også er der bare dømt hygge. Freja skal til at have sit eget bed med en masse georginer. Jeg håber, det kommer til at se rigtig flot ud med en masse blomster, siger hun.

9 kommentarer
Vis kommentarer