Havørn skudt i sin rede: Nu udloves dusør på 40.000 kroner

Den hvidhovedet havørn blev fundet død lige under sin rede med skader fra skud i kroppen

Her ses en Hvidhovedet Havørn i flugt. Modelbillede. (Foto: Colourbox)
Her ses en Hvidhovedet Havørn i flugt. Modelbillede. (Foto: Colourbox)

En ikonisk hvidhovedet havørn er blevet skudt i sin rede i staten Arkansas i USA. Nu udlover myndighederne en dusør på 40.000 kroner samtidigt med, at der er sat en undersøgelse i gang for at finde frem til den skyldige.

Fuglen, der er national symbol i USA, blev skudt og dræbt den 28. marts nær byen Monticello i Drew County.

Den døde havørn blev ifølge 'Arkansas Game and Fish Commision' overføt til den zoologiske have i Little Rock, hvor personalet konstaterede, at den havde skader fra skud i sin krop.

Det skriver flere medier heriblandt CNN og AP

Her ses den døde Hvidhovedet Havørn, der angiveligt blev skudt, mens den sad i sin rede. (Foto: Arkansas Game and Fish Commission)
Her ses den døde Hvidhovedet Havørn, der angiveligt blev skudt, mens den sad i sin rede. (Foto: Arkansas Game and Fish Commission)
 

Ifølge 'Arkansas Game and Fish Commision' blev den døde havørn fundet død lige under sin egen rede. Derfor peger meget på, at havørnen er blevet skudt, mens den sad i sin egen rede.

Drabet på den ikoniske hvidhovedet havørn har skabt masser af vrede i USA, hvor mange Twitter-brugere udtrykte deres afsky og had overfor handlingen.

En kvindelig Twitter-bruger skrev følgende:

'Oh, Arkansas. Først en skoleskydning, og så en fuld mand iført Kevlar-vest, der skaber nationale overskrifter. Og nu skyder i også havørne. Hvilken ulykkelig uge i vores stat.'

En anden bruger skrev:

'Hvis du kender noget til den her sag, er det din patriotiske pligt at informere politiet'.

Og en tredje bruger skrev:

'Okay. Jeg har set nok. Dette land er på vej til helvede'.

Den hvidhovedet havørn har været national symbol i USA siden 1782. Havørnen er ikke skaldet på trods af sit navn. Men ørnens hvide hoved på den mørke krop skaber fra lang afstand en illusion om, at den er skaldet.

Den højeste straf for at dræbe en hvidhovedet havørn er en bøde på 33.000 kroner eller et år i fængsel.

Her sidder en Hvidhovedet Havørn i et træ. Modelbillede. (Foto: Polfoto)
Her sidder en Hvidhovedet Havørn i et træ. Modelbillede. (Foto: Polfoto)
 

 

1 af 3 Her ses den døde Hvidhovedet Havørn, der angiveligt blev skudt, mens den sad i sin rede. (Foto: Arkansas Game and Fish Commission)
2 af 3 Her sidder en Hvidhovedet Havørn i et træ. Modelbillede. (Foto: Polfoto)
3 af 3 Her ses en Hvidhovedet Havørn i flugt. Modelbillede. (Foto: Colourbox)
127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere