Havvand er mere usundt end urin

En uvidenskabelig undersøgelse på Politikens redaktion viser, at de fleste tisser i havet, når de bader

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
Følg Samfund

Der er ikke noget farligt ved at svømme rundt ved stranden i havvand, hvor personen ved siden af måske har ladet vandet i vandet. 

Det fortæller Charlotte Mehlin Sørensen, lektor i nyrefysiologi på Københavns Universitet. 

- Der er alger og mikroorganismer i havvand. Jo varmere vandet er, jo bedre trives de. 

- De kan potentielt være farlige for mennesker at få indenbords, men vores egen urin er ikke specielt farlig. Jeg ville næsten være mere bekymret for havvandet, end jeg vil være for urinen, siger hun.

Når solen skinner, og stranden kalder, er der et spørgsmål, der ofte synes at gå igen: Tisser du i vandet?

Lige præcis det spørgsmål kom for nylig på banen på en af Politikens redaktioner. 

En rundspørge blandt kollegerne blev til en uvidenskabelig undersøgelse, der viste, at 80 til 90 procent af de adspurgte ladede vandet i vandet på stranden. 

Det er et fænomen, som Charlotte Mehlin Sørensen godt kan nikke genkendende til. 

- Spørger man de fleste mennesker, vil de - hvis de er ærlige - nok sige, at det er noget, de gør.

- Jeg gør det også, når jeg er på stranden, hvis der er langt op til ishuset og tissehuset, lyder det.

Og det er der ikke noget skadeligt ved, slår hun fast. Der er ikke mange bakterier i nyt urin. 

- Langt det meste er bare vand og vores egne affaldsstoffer fra det arbejde, vores krop udfører. Det er ikke farligt. Vi har selv produceret det. 

Ifølge hende tisser mennesker omkring 200 milliliter ad gangen. Det skal så blandes op med tusinde liter, påpeger hun. 

- Det bliver blandet op så hurtigt, at fortyndingsfaktoren er kæmpestor.

- Der er selvfølgelig forskel på, om du er i en svømmehal, eller om du er i et åbent hav, siger hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.