Hedebølgen afblæst: Sats på onsdag hvis du vil til stranden

Regn og tordenvejr allerede fra på torsdag

Foto: ritzau/Uffe Kongsted
Foto: ritzau/Uffe Kongsted
Følg Samfund

Det gik lige så godt. Her troede vi, at en hedebølge i en modificeret udgave ville komme blæsende fra Spanien og de sydlige lande i Europa.

Men det kommer så ikke til at ske alligevel.

DMI meteorolog Frank Nielsen slukker lyset.

- Det ustadige sommervejr fortsætter i den kommende uge, lyder det fra meteorologen.

Mandag morgen vil være ganske pæn med solskin mange steder. Men festen fortsætter ikke.

- Der er flot vejr mange steder lige nu. Men der kommer flere skyer i løbet af dagen og vinden bliver frisk fra vest. Temperaturerne bliver omkring 17-20 grader mandag. Det skulle holde tørt. Men i Nordjylland kan der falde lidt byger, siger Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Onsdag bedst
Tirsdag begynder det at varme op til onsdag, som indtil videre bliver juli måneds bedste dag.

- Tirsdag bliver ganske pæn, men hvis man vil til stranden, så er det onsdag, som man skal satse på. Temperaturen når helt op på 23-25 grader og samtidig vil vinden være svag. Det bliver varmest i Sønderjylland og i Vestjylland. Men vejret bliver dejligt i hele landet, fastslår Frank Nielsen.

Herefter tegner alt atter til at gå ned ad bakke igen rent vejrmæssigt.

Allerede torsdag forventer DMI torden og regnbyger mange steder. Regner begynder allerede at falde natten mellem onsdag og torsdag.

Tordenbyger afløser solskin
- Tordenbygerne kommer sydfra. Og der bliver en del regn og skyer. Temperaturerne kan forsat være pænt høje. Men det bliver lummert. Også fredag forventer vi regn, siger Frank Nielsen.

Frank Nielsen understreger dog, at sommer-vejret er særdeles svært at forudsige for ham og resten af DMI i år.

Derfor skal man på nuværende tidspunkt tage vejrudsigten i ugens slutning med et gran salt.

- Det er ikke unormalt, at vejret kan være svært at forudsige nogle dage frem, men det har alligevel været en svær sommerperiode for os at forudsige, siger han.

Han peger på de ekstraordinært varme temperaturer i Sydeuropa som en mulig årsag.

- Kontrasterne mellem vores beskedne sommertemperaturer og det særdeles varme vejr i Sydeuropa betyder, at det kan være svært at forudsige vejret, siger han.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.