Hedebølgen raser: Sådan kan man også køle ned

Da termometret nåede op over 30 grader, fandt personalet i Harstad/Narvid Lufthavn på en kreativ afkølingsmetode

Tre lufthavnsansatte måtte være ekstra kreative, da det blev for varmt på arbejdet. Privatfoto
Tre lufthavnsansatte måtte være ekstra kreative, da det blev for varmt på arbejdet. Privatfoto

Hvad gør du for at køle ned på jobbet? Send et billede til 1224@eb.dk eller MMS 1224 (alm. takst)

Den usædvanlige hede, der har skyllet ind over de skandinaviske lande de sidste mange uger, kan gøre det udfordrende at passe sit arbejde.

Især hvis det arbejde foregår på en lufthavns varme asfalt.

Det blev for meget for de ansatte i Harstad/Narvid Lufthavn i Norge, der fandt en ganske kreativ løsning på problemet.

Lufthavnspersonalet fandt en gravko og fyldte dens skovl med vand og lagde sig i skovlen. På den måde havde de nu et badebassin, de kunne køle ned i.

Chefen bifalder
Lufthavnen lagde et billede af den kreative løsning på sin Facebook-side. Billedet har på under et døgn fået over 1500 reaktioner, og i den norske presse er der blevet skrevet flere artikler om de gæve lufthavnsmedarbejdere.

Det nyopfundne badebassin er også nået frem til deres chef, der bifalder påfundet.

- De har siddet der i varmen og tænkt og kommet med idéer til, hvad de kunne gøre for at køle ned. Vi har ikke noget bassin lige der, men personalet er ikke rådløse og fandt tydeligvis en løsning, siger lufthavnschef Anne Britt Bekken til den norske avis Fremover.

Hvad gør du for at køle ned på jobbet? Send et billede til 1224@eb.dk eller MMS 1224 (alm. takst)

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere