Heftig sky hærgede: Her er forklaringen bag det vilde vejrfænomen

En højst usædvanlig sky buldrede ind over Danmark og medførte massiv regn samt store tordenbrag. Her er DMI's bud på, hvad det kunne være

Her buldrer skyen af sted i Stege på Møn (Læservideo: Nikolaj Büchert)

Hvordan er vejret hos dig? Tip os eller send et billede på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. takst)

Mange danskere havde formentlig planlagt en sankthans aften udendørs, men himmelen ville det anderledes.

Flere læsere har sendt billede fra det voldsomme uvejr til Ekstra Bladet. Her ses en usædvanlig sky, der gav massiv regn og tordenbyger, der ville gøre selv tordenguden Thor stolt.

Ekstra Bladet har talt med 54-årige Mimi Larsen, der oplevede denne her vanvittige sky i Vordingborg. Her er, hvad hun fortæller, om det usædvanlige vejrfænomen.

- Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv. Vi var gået tidligt hjem fra sankthans, fordi musikken var kedelige. Da vi kom hjem kiggede vi ud og så denne mærkelig sky.

Foto: Mimi Larsen
Foto: Mimi Larsen
 

- Det var helt ubeskriveligt, og pludselig rullede den bare ind over os, mens vandet stod ned i stænger. man skulle næsten tro, at der kom aliens, griner Mimi Larsen.

DMI: Ligner en 'roll cloud'
Ekstra Bladet har vist billeder af fænoment til DMI's vagthavende meteorolog Lars Henriksen. Han forklarer, at der formentlig er tale om en såkaldt 'roll cloud'.

- Det ligner unægteligt en såkaldt 'roll cloud' - eller på dansk en rullesky. Det er lidt svært at se, men det ligner det umiddelbart, siger Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

- Og hvad er så en rullesky?

Foto: Læserfoto Samfund - 23. jun. 2016 - kl. 18:32 Sådan ramte vildt vejr Danmark torsdag  

- I forbindelse med kraftige tordenbyger er der nogle vinde, der gå op, mens andre går ned. Når den her kolde luft rammer jordoverfladen, så kan den skubbe varm luft foran sig, fordi varm luft er lettere en kold luft. Dermed dannes en bølge af den kolde luft.

Foto: Læserfoto
Foto: Læserfoto
 

Disse rulleskyer medfører ofte kraftig regn og torden.

Politiet advarer: Bliv hjemme
Torsdag aften måtte flere politikredse landet rundt advare mod det farlige vejr. Og på Langeland måtte Fyns Politi endda opfordre folk til at blive indendøre.

Til Ekstra Bladet beskriver vagtchefen ved Fyns Politi vejret som nærmest 'tornadolignende' og 'helt vildt'.

Uvejret har torsdag aften også ramt København.

Hvordan er vejret hos dig? Tip os eller send et billede på mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster alm. takst)

54 kommentarer
Vis kommentarer