I 2012 mistede Heidi Mensel fra Kolding sin mand under dybt tragiske omstændigheder.
Glenn Mensel blev dræbt på stedet, da det lille fly, som han var passager i, styrtede ned under hans polterabend-fest.
Glenn og Heidi Mensel drev sammen en guldsmedeforretning i Kolding Storcenter.
Pilot vil frifindes for døds-styrt
Nu har Heidi Mensel også mistet sin forretning.
Ifølge JydskeVestkysten er guldsmedeforretningen lukket, og der er indgivet en konkursbegæring.
Kurator Jan Bruun Jørgensen oplyser til jv.dk, at det er Heidi Mensel selv, der har truffet beslutningen om at indgive konkursbegæringen.
- Efter at have haft det svært i en periode oplever man et stærkt svigtende julesalg, og man ender så med at træffe beslutningen om at få indgivet en konkursbegæring, siger kuratoren.
Butikken i Kolding Storcenter åbnede i 2004.
Efter Glenn Mensels død drev Heidi Mensel, der er mor til tre børn, forretningen videre selv.
Nu er forretningen skoddet til.
Kurator oplyser til jv.dk, at man for øjeblikket arbejder på et samlet salg af hele forretningen.
Den lokale avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Heidi Mensel.