Hel nation rystet af skandale: - 87 gange leverede de pengesække til præsidenten

Argentinas tidligere præsident Cristina Fernández er hovedperson i en skandale, der har rystet nationen. Hun er under anklage for at have taget imod bestikkelse mindst 87 gange

Cristina Fernández er hovedpersonen i igangværende skandale i det sydamerikanske land. Foto: AP
Cristina Fernández er hovedpersonen i igangværende skandale i det sydamerikanske land. Foto: AP

- 87 gange fik præsidenten leveret sække fyldt med penge.

Sådan lyder anklagerne mod Argentinas tidligere præsident Cristina Fernández. En række anklager der har rystet og splittet nationen.

Det skriver The Guardian på baggrund af La Nacións afsløringer.

Hele skandalen startede, da den store argentinske avis La Nación kunne afsløre, at de havde fået fingrene i en række notesbøger fra Cristina Fernández' tidligere chauffør.

Pengesække
Her stod det beskrevet, hvordan der blev leveret pengesække fyldt med penge til hendes private adresse og nogle af regeringens lokaler.

La Nación gravede dybere i de mærkværdige noter og fandt frem til, at pilen også pegede på den tidligere præsidents nu afdøde mand, Néstor Kirchner.

Her er Cristina Fernández' støtter gået på gaden foran retsbygningen i Buenos Aires. Foto: AP
Her er Cristina Fernández' støtter gået på gaden foran retsbygningen i Buenos Aires. Foto: AP
 

Ifølge anklagerne har han og Cristina Fernández taget imod bestikkelse fra byggefirmaer mindst 87 gange mellem 2007 og 2015.

Efter sigende betalte firmaerne præsidentparret penge for, at de ville skaffe dem berigende kontrakter.

Immunitet
Men hun kan ikke blive anholdt, da hun som tidligere præsident er beskyttet af immunitet.

Alligevel kan hun ikke spise sine argentinske bøffer helt roligt. Selv om myndighederne ikke kan anholde hende, så kan hun stadig godt retsforfølges.

- Det er nødvendigt at fortsætte efterforskningen, indtil vi helt har afklaret, hvordan disse ulovlige betalinger var struktureret, lyder det fra den ledende efterforsker i sagen, Claudio Bonadío.

Selv om skandalen ruller i Argentina, så har Cristina Fernández stadig masser tilhængere i landet. Hun stiller sågar op til senatet i det kommende argentinske valg

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

84 kommentarer
Vis kommentarer