Heldagsregn på vej de fleste steder: Men her vil solen skinne

Har man sommerhus i Nordjylland og holder af solskin, er det en god idé at tage nordpå søndag

Frem med paraplyen. Der kommer heldagsregn ind fra sydvest. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Frem med paraplyen. Der kommer heldagsregn ind fra sydvest. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg Samfund

Massivt regnvejr rammer Danmark natten til søndag, og her bliver det liggende det meste af dagen.

Det fortæller vagtchefen ved DMI, Steen Rasmussen, til Ekstra Bladet.

Han bruger det måske lidt fortærskede udtryk 'heldagsregn'. Men det kommer ifølge de nuværende målinger til at regne det meste af dagen. Dråberne vil falde jævnt, som det ser ud lige nu. Og der vil de fleste steder falde mellem 15 og 35 millimeter regn fordelt ud over hele dagen.

- Der er ingen tvivl om, at det går hen og bliver vådt. Derfor gælder det også om at nyde det i dag, hvor der er udsigt til sol og kun enkelte byger. Fra natten til søndag kommer regnvejret ind fra sydvest. Og det bliver primært i den centrale og sydlige del af landet, forklarer Steen Rasmussen til Ekstra Bladet.

Mulighed for kraftige regnskyl
Hvis man holder af tørvejr og solskin, så kan det søndag være en god idé at kigge mod nord, oplyser vagtchefen.

- Det kan se ud til, at den nordlige del af Jylland stort set kan holdes fri for regn i nattens løb og det meste af søndagen. Chancen er størst deroppe, fortsætter vagtchefen.

Der bliver formentlig ikke tale om skybrud søndag. Til det kræves det, at det regner kraftigt over kort tid. Men der er mulighed for det, som DMI kalder for kraftige regnskyl. Altså mere end 24 millimeter regn på seks timer på særligt udsatte steder.

Ellers kommer den jævne heldagsregn til at kunne ses på især vejene, hvor der er stor chance for, at der samler sig vand.

Temperaturen er ikke værd at skrive hjem om, medmindre man altså er i Nordjylland i morgen. I det meste af landet bliver temperaturerne mellem 13 og 18 grader. Nordjylland kan på grund af tørvejret og muligheden for sol se frem til temperaturer op til 20 grader.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.