Hele Danmark bliver ramt af nye snefald i dag

Trafikken bliver ikke ramt så hårdt denne gang, siger DMI - pas dog på glatte veje

Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Du kan godt begynde at finde sneskovlen frem igen.

Hele Danmark bliver nemlig i løbet af onsdagen ramt af nye snefald.

- Sneen er allerede så småt begyndt at falde omkring Gedser og på Bornholm. Herefter vil sne og slud brede sig til hele landet i løbet af onsdagen, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Henning Gisselø, til Ekstra Bladet tidligt onsdag morgen.

DMI forventer, at der både kommer sne og sludbyger.

- Men nedbøren bliver generelt mere hvid end våd, fastslår Henning Gisselø.

Op til ti centimeter
DMI forventer, at der falder op til omkring ti centimeter sne. Først torsdag eftermiddag begynder sneen at forsvinde igen.

- Vi forventer, at hele landet bliver ramt af den samme mængde sne. Det bliver altså ikke som sidste gang, hvor nogle dele af landet blev ramt hårdere end andre dele, siger meteorologen.

Sneen bliver tung, og der kommer ikke nogen sne-fygning, så trafikken vil denne gang blive ramt mindre.

- Man må dog forvente, at vejene kan blive glatte, advarer DMI-meteorologen.

Omkring frysepunktet
Temperaturerne vil onsdag svinde omkring frysepunktet. Natten til torsdag kan den falde til minus to grader. Og torsdag vil temperaturen ligge lidt over frysepunktet.

- I løbet af torsdagen kan vi blive ramt af sne og slud. Det meste går formentligt over i regn. Vi begynder at nærme os det tidspunkt på året, hvor sneen hurtigt smelter i løbet af dagen, siger Henning Gisselø.

 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere