Annonce:
Annonce:

Hele Danmark i 'alarm': Sådan lyder det

Når det nye digitale varslingssystem, Sirenen, testes om få timer, er det ikke just en behagelig lyd, din telefon kommer til at udsende

Her kan du høre, hvordan sirenen kommer til at lyde, når den klokken 12 dukker op på din telefon.
Annonce:
Følg Samfund

De seneste dage har vi hørt meget om, hvordan samtlige tændte telefoner klokken 12 vil gå bananas og udsende en insisterende lyd og vibrationer, når det nye digitale varslingssystem, Sirenen, afprøves samtidig med den årlige test af luftsirenerne.

Men hvordan lyder Danmarks måske mest omtalte lyd?

Det kan du høre i videoen ovenfor.

Sådan foregår det
Testen kommer til at køre i cirka 10-12 sekunder. Lyder stopper automatisk.

Varslingssignalet udsendes onsdag mellem klokken 12 og 12.05. Den ildevarslende lyd vil komme, uanset om din telefon er på lydløs eller ej.

Formålet med det digitale varslingssystem er, at man skal kunne udsende advarsler i bestemte områder, hvis der er alvorlig fare på færde.

Annonce:

Det kan eksempelvis være ved et gasudslip eller en brand med giftig røgudvikling. På den måde kan mennesker i områder med akut fare få direkte besked og anvisninger om, hvordan de skal agere.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Hvorfor S!renen?

S!renen er implementeret på baggrund af et EU-direktiv fra 2018.

Med implementeringen af S!renen følger Danmark den europæiske udvikling, hvor hele EU er ved at indføre et digitalt supplement til de eksisterende varslingskanaler.

Mobilbaseret varsling skal sikre, at befolkningen nemmere og hurtigere kan reagere i større kriser eller katastrofer.

Nogle EU-lande benytter cell broadcast, andre sms-baserede varslinger.

I Danmark er cell broadcast valgt, fordi det giver en række fordele, hvad angår hastighed, sikkerhed og persondata ift. andre typer af beskeder, man får på sin mobiltelefon som f.eks. pushbeskeder.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Advarer voldsudsatte: Sluk den!
Mens de fleste er bekendt med lyden af luftsirener, der hvert år afprøves den første onsdag i maj, er det noget ganske nyt, at vi nu skal modtage notifikationer på vores mobiltelefon.

Selvom det måske kan lyde ganske smart, at man bliver adviseret om de mest alvorlige nødsituationer på sin mobiltelefon, har det også givet anledning til bekymring.

Blandt andre hos organisationerne Lev Uden Vold og Danner, som de seneste dage har spredt budskabet, at voldsudsatte, der har en hemmelig telefon gemt, for alt i verden skal sørge for at slukke telefonen, inden klokken slår 12.

Desuden lyder budskabet, at man bør sikre sig, at man er alene, når man tænder telefonen igen.

Annonce:

- Det bør ikke ske, at man modtager en alarm, hvis telefonen har været slukket, men situationens potentielle alvor taget i betragtning, er det nok en rigtig god idé at tage den forholdsregel også, sagde kommunikationschef hos Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen i den forbindelse tirsdag til Ekstra Bladet.

Tag en snak med dine børn
Hos Beredskabsstyrelsen er man bevidst om, at sirenen kan skabe utryghed hos folk, der ikke er forberedt på testen. Derfor har de den seneste tid kontaktet sårbare grupper for at undgå unødig bekymring.

Til Ritzau har direktør hos Beredskabsstyrelsen Laila Reenberg delt en opfordring om blandt andet at tale med sit barn, inden testen går i gang.

- Det er klart, at børn er en gruppe, hvor det er rigtig vigtigt, at forældrene har forklaret, hvad der kommer til at ske.

- På samme måde er det en god idé at tage en snak med ældre familiemedlemmer, der bor alene og måske ikke har hørt om det, siger hun.

Blandt dem, Beredskabsstyrelsen har kontaktet forud for testen, er organisationer med kontakt til både ældre, mennesker med handikap, mennesker med ptsd og flygtninge.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: