Hele topledelsen fyret: Nu taler Lizette om blodbadet

Formanden for LO Lizette Risgaard bekræfter, at hun har renset ud i topledelsen

Tirsdag blev Lizette Risgaard valgt som ny formand for LO. Hør hendes første tale som formand her

Fredag aften kunne DR Nyheder erfare, at den nyudnævnte formand Lizette Risgaard havde luget gevaldigt ud i topledelsen.

Siden har det ikke været muligt at få en kommentar fra den nye formand.

Men sent fredag aften bekræfter hun i en pressemeddelelse, at hun har valgt at skifte ud i toppen af ledelsen.

- Den nyvalgte ledelse for LO har besluttet, at det – for at sikre en ny start i organisationen – er nødvendigt med udskiftning på flere af de administrative ledelsesposter, siger LO's formand Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard understreger, at de fyrede medarbejdere er folk, der har ydet en stor indsats i LO.

- Når det er sagt, er det vel ikke nogen overraskelse, at en ny ledelse ønsker at ryste posen og se på organisationen i huset med friske øjne, siger hun og fortsætter. 

Stærkest mulige hold
- Vi er ambitiøse på vegne af LO, og derfor skal vi også sætte det stærkest mulige hold for at sikre lønmodtagerne en stærk stemme. Det kan medlemmerne med god ret forvente af os som ny ledelse. Det er også dét, jeg signalerede i min valgkamp.

Ifølge DR Nyheder er de fire fyrede sekretariatschef Finn Larsen, cheføkononom Jan Kæraa Rasmussen, kommunikationschef Kenneth Thue Nielsen og udviklingschef Morten Madsen.

Ekstra Bladet har hele fredag aften forsøgt at få en kommentar fra disse fire personer.

Kun udviklingschef Morten Madsen bevarede Ekstra Bladets opkald.

Hans svar var dog meget bombastisk.

- Jeg har ingen kommentarer, sagde han, inden han lagde på.

Opdateres

107 kommentarer
Vis kommentarer