Helenes rørende hyldest til sin politi-mand går Danmark rundt

Helene Andersens mand skal holde gejsten oppe, selvom han hver dag bliver spyttet efter, sparket på og kaldt ’pansersvin’. Derfor fortjener han og alle landets betjente et smil, siger hun

Helene minder om, at du skal huske at smile til en politibetjent i dag. (Foto: Privat/Helene Nedergaard Andersen)
Helene minder om, at du skal huske at smile til en politibetjent i dag. (Foto: Privat/Helene Nedergaard Andersen)

Min mand er politibetjent.

Sådan indleder Helene Nedergaard Andersen et facebook-opslag, som på bare ét døgn er blevet delt over 17.000 gange.

I opslaget hylder den 28-årige nordjyske socialpædagog sin mand Casper, der arbejder hos politiet.

’To gange, blot i denne uge, har han været ude og fortælle folk, at deres pårørende er gået bort på tragisk vis. Samme uge skal han finde sig i at blive spyttet efter, sparket på og kaldt pansersvin’, skriver Helene Nedergaard Andersen på Facebook, hvor hun også har vedhæftet et billede af en politibil dækket af kys.

- Jeg lagde det op i går, fordi jeg hver dag ser, hvordan min mand bliver ramt af at skulle agere, som han gør, i sit arbejde. Jeg tror ikke, det er alle, der ved, hvad det er for et kæmpestort stykke arbejde, vores lands politibetjente gør. Min mand og mange andre gør det med et smil på læben, og det, synes jeg, er vigtigt at få belyst, siger Helene Andersen til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Helene blev gift med politimanden Casper sidste år. Nu hylder hun ham på Facebook. (Foto: Privat/Helene Nedergaard Andersen)
Helene blev gift med politimanden Casper sidste år. Nu hylder hun ham på Facebook. (Foto: Privat/Helene Nedergaard Andersen)
 

Hun hører alt for ofte om politifolk, som søger orlov, fordi arbejdet er hårdere, end de måske havde forventet, da de søgte ind på uddannelsen, og derfor synes Helene Nedergaard Andersen bestemt, der er god grund til, at man husker at sætte pris på landets dygtige ordensmagt.

’Han er sej, dygtig og glad for sit arbejde, men han er også kun et menneske. Som partner vil jeg så gerne beholde min glade mand, og som borger vil jeg gerne beholde vores dygtige betjente. Så smil til en betjent i dag... De gør det godt!’ skriver hun i opslaget, hvor flere af hendes mands kollegaer blandt mange andre har været inde og kommentere for at give deres ros til Casper til kende.

- Min mand er et meget glad menneske, og han har et utroligt stort gåpåmod. Han fokuserer altid på de gode ting, og det tager jeg virkelig hatten af for. Det er nok også derfor, han er så vellidt blandt sine kolleger, siger Helene Nedergaard Andersen, som blev gift med sin elskede 32-årige politibetjent sidste år.

Se hele Helene Nedergaard Andersens rørende opslag her:

I efteråret var det en stolt mands facebook-opslag, der gik viralt, fordi han hyldede sin hårdtarbejde kone som helt.

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere