Helle Thorning: Selvfølgelig kan vi tage en million flygtninge

Den tidligere danske statsminister taler ud i stort interview ved konferencen 'Fortune The Most Powerful Women'. Vi skal være bedre til at arbejde sammen om at løse flygtningeproblematikken i EU, siger hun

(Arkivfoto: Philip Davali)
(Arkivfoto: Philip Davali)

Den tidligere danske statsminister og direktør i den internationale afdeling af Red Barnet, Helle Thorning-Schmidt, har på konferencen 'Fortune The Most Powerful Women' givet et længere interview, hvor hun blandt konkretiserer flygtningeproblematikken.

- Den eneste løsning, vi skal nå frem til, er, at vi finder en fælles løsning alle landene i mellem. Det er en 'no brainer', at ingen lande kan løse alle de problemstillinger selv, så derfor skal vi skabe nogen fælles regler, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig kan alle europæiske lande håndtere en million flygtninge, hvis de skal, og hvis de forsøgte at dele byrden med hinanden, siger hun i det 27 minutter lange interview, som du kan se i dets fulde længde her.

Den tidligere statsminister anerkender, at hele EU er markant presset af flygtningestrømmene.

- Jeg mener, at det presser alle europæiske lande. De vil kontrollere deres grænser og hvem, der kommer ind, men de ER presset af de mange flygtninge, der kommer til Europa. Der er dog plads til én million flygtninge. Det, vi altid skal huske på er, at de flygter for den mest forfærdelige krig, vi har set i vores baggård de sidste mange år, siger direktøren i Red Barnet.

Danmark er et dejligt land
Helle Thorning-Schmidt glemmer heller ikke at rose Danmark, som hun mener har taget et enormt ansvar.

- Danmark er et dejligt land og har taget mere ansvar end noget andet land, inklusive Storbritanninen, og mange andre lande i Europa i forhold til, hvor mange de tager per borger, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra oktober 2011 til juni 2015, hvor hun tabte magten til Lars Løkke Rasmussen. Siden har helt forladt dansk politik og er flyttet til London, hvor hun er direktør i Red Barnet.

762 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere