Annonce:
Annonce:

Hells Angels scorede kassen på hussalg

HA solgte rockerborgen i Aarhus for 7,7 mio. kr.

Denne noget slidte bygning på Bryggervej 15 i Risskov i Aarhus indbragte Hells Angels 7,7 mio. kr. (Foto: Ernst van Norde)
Denne noget slidte bygning på Bryggervej 15 i Risskov i Aarhus indbragte Hells Angels 7,7 mio. kr. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:
Følg Samfund

Hells Angels kan grine hele vejen ned i banken - eller hvor de nu gemmer pengene - efter salget af rockerborgen på Bryggervej 15 i Aarhus.

Nye tal fra tinglysningen viser, at den 359 kvadratmeter store topsikrede bygning i sommer blev solgt til udviklingsselskabet Domis A/S for 7,7 millioner kroner. Det skriver boligsiden boliga.dk.

Salget betyder, at rockergruppen formentlig kan putte et betragteligt antal millioner i lommen, da huset blev købt for 2,1 mio. kr. i 2001.

I 2013 var den offentlige ejendomsvurdering af Bryggervej 15 4.150.000 kroner, men HA’erne var de sidste i omådet, der manglede at sælge, og stod derfor i en gunstig salgsposition.

HA: Nu er englene husvilde

HA'ere holder ny base hemmelig

De omkring 20 HA-rockere i landets næststørste by fraflyttede huset 1. oktober, og det er fortsat uvist, hvor rockerne nu slår sig ned.

Annonce:

Rockerne har indtil videre ikke ønsket at udtale sig om deres kommende domicil, da det ifølge rockerne vil skabe unødig uro, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger skyldes det nærmere, at rockerne endnu ikke ved, hvor de skal bo.

Rockerne vil gerne blive i Aarhus, men vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger helst undgå at flytte ind i et almindeligt villakvarter og kigger derfor efter lokaler i byens industrikvarterer, men foreløbig har de altså endnu ikke fundet egnede og ledige bygninger.

Den gamle rockerborg på Bryggervej er nu jævnet med jorden for at gøre plads til udviklingen af byggeprojektet Brygger Bakker, der skal gøre det nedslidte industrikvarter til en moderne bydel med op til 1.800 etageboliger og 129.000 kvadratmeter byggeri.

Ved du noget om flytningen, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: