Helt nye unikke optagelser: Så anderledes lyder Mars

NASA har netop offentliggjort en række optagelser, hvor vi hører lyden af Mars. Eksperter kalder det verdensfjernt, og noget vi aldrig har hørt før på jorden

Helt unikke optagelser - hør den særlige lyd fra Mars her. Video: NASA

For første gang nogensinde har NASA formået at fange lyden af vinden på Mars, og nu har den amerikanske rumfartsadministration netop offentliggjort de unikke lydklip.

Optagelserne er lavet med rum-robotten InSight, som landede på Mars i slutningen af november, men det var faktisk slet ikke meningen.

- At vi fangede de her lydklip var slet ikke planlagt, men en af ​​de ting, vores mission er dedikeret til, er at måle bevægelse på Mars, og det omfatter naturligvis bevægelse forårsaget af lydbølger, siger den ledende forsker på NASA's InSight-mission, Bruce Banerdt.

Og de nye optagelser har allerede vakt opsigt blandt eksperterne.

The Guardian har talt med Thomas Pike fra Imperial College London, der aldrig har hørt noget lignende.

- Det er noget anderledes end noget, vi har oplevet på Jorden, og jeg tror, ​​at det giver os en anden måde at tænke på, hvor langt væk vi får disse signaler, siger han til The Guardian.

Også NASA er ganske forundrede over lydene fra Mars, og kalder dem verdensfjerne.

Det vurderes at lydene fra vinden stammer fra vindstød på mellem 16 og 25 km/t, men de kan som udgangspunkt ikke bare høres uden hjælp.

Den tynde luft på Mars betyder, at lydens frekvens er så lav, at mennesker ikke kan høre det. NASA har dog valgt at pitche lyden to oktaver op, så vi kan høre det i deres videoklip.

Artiklen fortsætter under billedet

Robottens kamera har en støvskærm, der forhindrer støv fra landingen i at sætte sig på linsen. (Foto: NASA/JPL-Caltech)
Robottens kamera har en støvskærm, der forhindrer støv fra landingen i at sætte sig på linsen. (Foto: NASA/JPL-Caltech)
 

Foruden de unikke lyde, så har rum-robotten InSight sendt et billede af sig selv ned til Jorden.

InSight har været syv måneder om sin rejse til Mars, og billedet er taget kort tid efter, rumsonden landede på Mars.

Billedet skal hjælpe NASA med at finde det mest optimale terræn, så InSight kan bore sig fem meter ned og undersøge de indre processer og strukturer i Mars' skorpe.

Derudoer skal InSight tage temperaturen på planeten.

327 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere