Helt op til 27 grader

Skøn uge venter

Det gode vejr, der i i pinsen fik danskerne til at vælte udenfor, som her ved Nordhavn i København, vender tilbage i næste uge. Video: Anthon Unger

Så er der for alvor dømt sommer og sol i Danmark.

Vi kan vente helt op til 27 graders varme i næste uge. Men allerede her i den kommende weekend vil temperaturerne snige sig op på 25 grader, oplyser DMI.

Før solen for alvor begynder at skinne, må vi dog forvente en fredag med en del skyer og lidt regn.

Der kan sågar også komme lidt torden.

Klarer op lørdag
Regnvejret fortsætter også lørdag morgen, men i løbet af lørdagen begynder vejret for alvor at klare op, og solen får overtaget. Temperaturen kan snige sig helt op på 25 grader.

Ifølge DMI vil søndagen være præget af solskin og med dagtemperaturer på 20-24 grader. Vinden bliver let til frisk fra øst og nordøst, ved Østersøen måske op til hård vind. Søndag aften vil fortsat solrig, og om natten bliver det mest klart vejr.

Tirsdag bliver højdespringer
Mandag bliver også ganske dejlig med tørt og solrigt vejr og op til 25 grader. Tirsdag forventer DMI at blive årets temperaturmæssige højdespringer med helt op til 27 grader.

Vinden bliver svag til jævn, efterhånden mest fra nordvestlige retninger.

Også onsdag bliver varm - helt op til 26 grader om dagen. Men herefter begynder vejret at slå om. Torsdag og fredag falder temperaturen, og der kan falde lokale byger.

 

47 kommentarer
Vis kommentarer