Helt særlig dansk turistattraktion omkommet i trafikulykke

Verdens mest ensomme fugle er fløjet til himmeriget. Sulen Suleima er død

Her ses Suleima med sin elskede elstander. Foto: Mogens T. Kofod
Her ses Suleima med sin elskede elstander. Foto: Mogens T. Kofod

Suleima er død.

Fuglen, der også er kendt som verdens mest ensomme fugl, har basket med vingerne for sidste gang.

- Den skulle angiveligt være død i en trafikulykke.

- Efter trafikulykken blev den aflivet af en jæger, hvorefter den er blevet begravet, siger Mogens T. Kofod, der sidder i bestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Bornholm

Og det vækker følelser, at fuglen, der er af arten sule, ikke længere er blandt os.

- Vi skal allesammen dø på et eller andet tidspunkt, men det er da trist, at lige sulen skulle dø, siger Mogens T. Kofod.

Se også: Ånder gennem numsen: Punk-skildpadden, der snart uddør  

En fugl og en elstander
Suleima har siden 2012, hvor den på mystisk vis fik forvildet sig til Christiansø og slog sig ned, vakt en masse glæde for både lokale og turister på øerne.

- Han er kort sagt et Bornholmsk klenodie, folkeeje og en helt særlig turistattraktion, siger Vicky Knudsen, der er ornitolog og guide, men først fremmest bornholmer og fortsætter:

- Suleima har været meget ensom, men kastede sin kærlighed på en elstander på Christiansø, som bådene kan få strøm fra.

Elstanderen må have en hel særlig plads i Suleimas varme hjerte.

- Fuglen byggede både en rede til elstanden og kurtiserede den.

Suler kurtiserer normalt hinanden, når de har fundet sammen i par, og yngler ved Nordatlanten. Men trækfuglen her har vekslet lidt mellem at bo på Bornhom og Christiansø.

Verden på vrangen - 10. maj. 2018 - kl. 16:35 Vilde billeder: Er det verdens heldigste fugl?  

Voldtog plastikpose
Vicky Knudsen har kendt Suleima siden 2012, og der et specielt ét minde, der stråler lyst i hendes erindring.

- Engang så jeg ham stå og danse op ad sin elstander, hvorefter han gik hen og parrede sig med en plastikpose.

- Det var et rørende øjeblik, fortæller hun.

At Suleima forgreb sig på en plastikpose, skal man ikke være så overrasket over. Sulen er nemlig også kendt som tossefuglen, da den ikke er så kvik.

Se også: Duer invaderer populært turistmål: 'Fang dem og æd dem'  

Fulgenes tarok
Det er tydeligt, at Suleima har gjort indtryk på fuglekiggere, og han bliver ikke nemt at erstatte

- Han er lidt ligesom Tarok, han kommer til at stå i erindringen for evigt.

- Må han hvile i fred, afslutter Vicki Knudsen.

Suleima blev angiveligt omkring 10 år gammel.

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere