Helt skørt: Kommune rev fredet bro ned ved en fejl

Tønder Kommune lægger sig fladt ned, efter man har fjernet en historisk bro

Følg Samfund

Da broen over Fiskebæk i Toftlund i Tønder Kommune i starten af året egentlig stod foran en renovering, endte det i stedet med, at broen blev fjernet, og der blev bygget en ny bro i pvc.

Umiddelbart en tiltrængt forandring - hvis ikke det lige var fordi, at den gamle bro var over 200 år gammel og var fredet.

Kommunen troede nemlig fejlagtigt, at broen ikke var fredet, hvorfor man skiftede den ud.

Det skriver jv.dk.

- Jeg blev ærlig talt lidt rystet, det må jeg tilstå. På vej ud til stedet i bilen, blev jeg ved med at tro, at man tog fejl. Men det var desværre ikke en fejl, siger museumsinspektør Tenna Kristensen fra Museum Sønderjylland til jv.dk.

Det rådgivende ingeniørfirma bag renoveringen af broen mente ikke, at den var fredet, hvorfor den blev fjernet. Først senere gik det op for kommunen, at den var fredet.

-  Vi har lagt os fladt ned og sagt, hvad vi har gjort, siger Christian Kjær-Andersen, der er fagkoordinator i Tønder Kommune, til jv.dk.

Han fortæller, at det er uvist, hvem der bærer skylden for fejlen, idet ingeniørselskabet havde undersøgt sagen og konstateret, at broen ikke var fredet.

- Det sker meget, meget sjældent, og jeg erindrer ikke, at det er sket før. I det her tilfælde er der formentlig sket en fejl, og måske skal den genopføres, siger Tenna Kristensen.

Det er nu op til Slots- og Kulturstyrelsen at tage stilling til, om den gamle bro skal genopføres. Resterne af den gamle bro er efter opfordring fra kommunen ikke blevet smidt ud.

Den gamle bro menes at være blevet bygget omkring år 1770, og den blev senest renoveret i 2002.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+