Hemmelig aftale: Bagmænd fik milliardfradrag

I et forlig med bagmænd i sagen om svindel med udbytteskat har bagmænd fået lov at trække deres udgifter fra

Bagmænd har trukket kæmpe beløb ud af den danske stat. Foto: Skattestyrelsen
Bagmænd har trukket kæmpe beløb ud af den danske stat. Foto: Skattestyrelsen

Nogle bagmænd har i en meget omtalt sag om svindel med dansk udbytteskat fået lov til at trække milliarder fra i det forlig, de har indgået med Skattestyrelsen.

Det skriver Politiken og TV2, der sammen med tyske Süddeutsche Zeitung og det belgisk magasin Knack har fået fat i den 51 siders hemmeligstemplede forligsaftale.

Af den fremgår det, at de fik ikke de hidtil udmeldte 2,9 milliarder kroner ud af den danske statskasse, men derimod 4,1 milliard kroner.

Alligevel er det langtfra hele beløbet, som bliver betalt retur. I aftalen er Skattestyrelsen gået med til, at bagmændene skal betale 1,6 milliarder retur.

Det skyldes blandt andet, at bagmændene har fået lov at trække deres udgifter i forbindelse med udførelsen af svindlen fra.

Absurs
Den løsning er absurd, mener juraprofessor Eva Smith, der har læst forliget igennem. Hun sammenligner fradraget med, at en person bryder ind i en villa, tager 20.000 kroner fra et pengeskab, men bliver taget af ejeren, som kræver sine penge retur.

- Så siger han: Nej, nej, det kan du ikke få, fordi jeg har købt en skærebrænder, den kostede 2000, og jeg har snakket med en ekspert i, hvordan man stopper jeres tyverialarm inden, og han vil have 4000. Der var en, der holdt vagt for mig, han vil have 3000, så de penge skal jo trækkes fra, siger hun til TV2.

De to danske medier bragte tidligere på ugen navne på to personer i USA, som skulle være bagmænd i et netværk, der har trukket de 4,1 milliard kroner ud af Danmark. De hedder Matthew Stein og Jerome Lhote.

Endnu flere milliarder
Da daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde i maj kunne fortælle, at der var indgået et forlig, blev det fortalt, at forligspartnerens andel i den formodede svindel løb op i et 'beløb på samlet 2,9 milliarder' kroner.

Ifølge forligsdokumentet er det derimod 'mere end 4,1 milliard kroner'. Hverken det beløb eller muligheden for at trække udgifter fra blev nævnt under pressemødet.

- Der er altså ikke givet nogen former for rabat eller lignende i forbindelse med det her forlig, sagde Steen Bechmann Jacobsen, ansvarlig direktør i Skattestyrelsen, derimod dengang.

Svindlen skulle være sket fra 2012 til 2015, og i alt mener Skattestyrelsen, at den danske stat blev snydt for 12,7 milliarder kroner.

252 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere