Hemmelige bagmænd i New York har trukket milliarder ud af Danmark

To forretningsmænd i USA bliver nu udpeget som bagmænd for en gruppe, der har trukket over 4 milliarder ud af Skat i sagen om formodet svindel med udbytteskat

Følg Samfund

Hidtil ukendte bagmænd har trukket milliarder ud af Danmark i sagen om formodet svindel med udbytteskat.

Det fremgår af omfattende dokumentation, som TV2 har fremskaffet i samarbejde med Politiken, Süddeutsche Zeitung i Tyskland og det belgiske magasin Knack.

Dokumenterne viser, at en gruppe, ledet af to skatterådgivere, har været involveret i formodet svindel for mindst 4,1 milliarder kroner. De to mænd har en fortid som rådgivere i KPMG, en af verdens største konsulent- og rådgivningsvirksomheder.

Den formodede svindel i udbyttesagen har samlet kostet de danske skatteydere 12,7 milliarder kroner.

Modellen, som gruppen brugte til at trække penge ud af den danske statskasse, var ifølge Skattestyrelsen inspireret af Sanjay Shah, men i en mere simpel udgave.. Det viser retsdokumenter fra High Court i London, som TV 2 er i besiddelse af.

Den lille, tyske bank North Channel Bank i Mainz tæt på Frankfurt har spillet en central rolle for gruppen.

Den tyske skatteprofessor Christoph Spengel fra universitetet i Mannheim har nærstuderet en del af de handler, der blev gennemført gennem den tyske bank North Channel Bank.

Handlerne blev foretaget af en række små amerikanske pensionsfonde, som blev brugt til at få udbetalt pengene fra Danmark.

- Det var ikke spekulation, det var rent bedrageri. De forenklede og automatiserede produktionen af de skattedokumenter, der skal til for at få pengene udbetalt fra Skat, siger Christoph Spengel.

De to bagmænd i New York har ikke villet kommentere sagen. Overfor skattestyrelsen afviser de at have gjort noget ulovligt. 

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+